”Jeg blev kaldt ’spejlblank’, og at jeg ingenting kunne. Sådan er det jo i den verden. Når det går godt, så er alle enige om, at man er dygtig, og når det går skidt, så er man håbløs. Det var bare barskt at være vidne til, og det første år var meget voldsomt. Jeg har selvfølgelig tænkt, var det nu det værd? Det gik jo lige så godt i Viborg,” siger Søren Pape Poulsen.
I denne episode af ’Skiftet’ besøger Flemming Møldrup Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen på Christiansborg til en samtale om det store skifte, det var at gå fra lokalpolitik til storpolitik, hvor mediepresset og dagligdagen til tider kan virke uoverskuelig.
Børnehjemsbarn
Søren Pape er født i 1971 og blev som spæd adopteret af Svend og Ruth Poulsen. Han var kun tre måneder gammel, da han flyttede fra børnehjemmet i Lyngby til en gård i Midtjylland. Her voksede han op som ønskebarn, og der blev aldrig lagt skjul på, at han var adopteret.
”Det er få år siden, jeg mødte min biologiske mor. Min biologiske lillebror ville gerne skabe kontakt og havde skrevet til Familiestyrelsen, og de havde sendt et brev til mine forældre. Mine forældre gav ham min adresse, og så kom vi i kontakt. Det var selvfølgeligt rart at kende sit ophav, men jeg har ingen følelser i klemme,” fortæller Søren Pape.
Man of the hour
Som justitsminister i den tidligere regering lærte danskerne ham at kende som den hårde hund bag ghetto- og bandepakker. Senere som den pragmatiske og rolige figur, som samlede blå blok.
”Politik kommer ofte til at handle om at vise magt, når kommentatorer siger, hvem kan slå igennem? Hvem kan sætte nogen på plads? Det synes jeg jo er en håbløs gammeldags måde at se politik på. Politisk ledelse handler om, om der er nogen, som vil følge dig, og hvis du skal have folk til at følge dig, så skal de nok også føle en vis lyst til at være i nærheden af dig,” mener Søren Pape Poulsen.
