Klaus Lyngaard og Henrik Queitsch

‘Rockhistorier’ om Janis Joplin: Et ikon for hippiebevægelsens frigørelsesprojekt

Eller vælg, hvor du vil lytte
Photo: Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch

‘Rockhistorier’ om Janis Joplin: Et ikon for hippiebevægelsens frigørelsesprojekt

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Rockhistorier’ hylder en af den psykedeliske musiks største stjerner og periodens nok væsentligste kvindelige ikon i anledning af, at det i år er 50 år siden, Janis Joplin tragisk og trist bød verden farvel, bare 27 år gammel.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Janis Joplin blev lige så berømt for det, hun repræsenterede, som det hun skabte. Hun er således både et symbol på hippiebevægelsens frigørelsesprojekt og et ikon for kvindesagens kamp mod patriarkatet. For Joplin brød afgørende med måden, kvinder agerede på, privat som offentligt. Ingen hvid sangerinde havde tidligere trykket den så frigjort af på en scene, for hvor kvinder dengang stod ret op og ned og sang rent, klart og med tydelig diktion, kastede Joplin sig med krop, sjæl og dødsforagt over sine sange og gav alt, hvad hun havde i sig – hver gang. Uden filter.

At hun var en ekstremt udtryksfuld sangerinde med dybfølt kærlighed til blues, soul, folk og rock, er hævet over enhver tvivl, det er bare at lytte til musikken. Dog kom en stor del af hendes berømmelse til at hvile på en efter datidens normer vild opførsel, da hun stort set gjorde, hvad der passede hende, gerne med en flaske whisky i hånden. Hun smed bh’en, gik i det flotteste hippiekluns og eksperimenterede seksuelt med begge køn. Men bag den selvsikre facade og det lidt overkørte party-image kæmpede Joplin med en række dæmoner, hvad der tydeligt kunne høres i hendes kunst.

Selvom tiden mest var til bløde stoffer som hash og LSD, foretrak Joplin spiritus, speed og – desværre – heroin. Sidstnævnte slog hende ihjel på et motelværelse i Los Angeles en oktoberdag i 1970, netop som lp’en ‘Pearl’ (Joplins kælenavn) var næsten færdigindspillet. Det er skæbnens ironi, at netop dén udsendt posthumt blev hendes største sællert og nok mest elskede overhovedet.

Trackliste:

Janis Joplin: What Good Can Drinkin’ Do (Privatoptagelse, Texas, dec. 1962)
Janis Joplin & Jorma Kaukonen: Trouble in Mind (Privatoptagelse, 1965)
Big Brother & the Holding Company: Intruder (1967)
Big Brother & the Holding Company: The Coo Coo (1968)
Big Brother & the Holding Company: Down on Me (Live, San Francisco, 1968)
Big Brother & the Holding Company: I Need a Man to Love (Live, San Francisco, 1968)
Big Brother & the Holding Company: Piece of My Heart (1968)
Big Brother & the Holding Company: Summertime (1968)
Big Brother & the Holding Company: Ball and Chain (Live, San Francisco, 1968)
Janis Joplin & The Kozmic Blues Band: Try (Just a Little Bit Harder) (1969)
Janis Joplin & The Kozmic Blues Band: Maybe (1969)
Janis Joplin & The Kozmic Blues Band: Little Girl Blue (1969)
Janis Joplin & Tom Jones: Raise Your Hand (The Tom Jones TV Show, 1969)
Janis Joplin & The Kozmic Blues Band: Work Me, Lord (Live, Woodstock, 1969)
Janis Joplin/Full Tilt Boogie: Move Over (1970)
Janis Joplin/Full Tilt Boogie: Mercedes Benz (1970)
Janis Joplin/Full Tilt Boogie: Me & Bobby McGee (1970)
Janis Joplin/Full Tilt Boogie: Get It While You Can (Live, Canada, 1970)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Footer graphics