Hvordan det end vendes og drejes er det de år, der former og påvirker os lige til vi tjekker ud. De er tilmed spækket med indtryk, oplevelser, venskaber, bøvl og ballade, grundangst, skolegang og førstegangserfaringer, så stof er der jo nok af.
Litteraturen er da også fuld af bøger om barndommens land, og det skorter heller ikke på film om emnet. Derfor overraskede det os en smule, at det ikke ligefrem myldrer med sange om de formative år, men heldigvis var der nok gode af slagsen til at sammensætte en afvekslende og udfordrende spilleliste om emnet.
Der blev plads til en stribe glade og positive sange om den vilde tid, men da det nu engang er Rockhistorier er der selvfølgelig også en pæn stak, som er triste og tragiske i anslaget. De to ældste fra 1967, og de to nyeste fra 2020, så de kommer i et tidsmæssigt spænd på over 50 år. Genremæssigt både rock, pop, soul, singer/songwriter, dreampop, hiphop, indierock og meget andet, så bare spænd sikkerhedsbæltet, it’s gonna bed a jumpy ride!
Playliste
David Bowie: When I’m Five (John Peel’s ‘Top Gear’, 13.5.1968)
The Byrds: Goin’ Back (1967)
Bill Withers: Granma’s Hands (1971)
Kim Larsen: Sommerregn (2003)
Beach House: Childhood (2006)
White Stripes: We’re Going to Be Friends (2001)
Chance the Rapper feat. Death Cab for Cutie: Do You Remember (2019)
Cher: Half Breed (1973)
Pet Shop Boys: The Forgotten Child (2019)
Stevie Wonder: I Wish (1976)
The Mountain Goats: Dance Music (2005)
Talking Heads: Happy Day (1977)
Beck: Que’ Onda Guero (2005)
Tom Waits: Kentucky Avenue (1978)
Brittany Howard: Stay High (2020)
Lars H.U.G.: Dreng dreng (1987)
Harry Nilsson: 1941 (1967)
Jason Isbell and the 400 Unit: Dreamsicle (2020)
Neil Young: I Am a Child / Live (1970)
Mòn: When I Was a Child, I Was Afraid of the Sea (2019)
Jens Unmack: Survival Kit (2007)
Støt ‘Rockhistorier‘
Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!
Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.
Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med os.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.