Den britiske folkesanger Ewan MacColl havde børn og var gift, da han i 1956 mødte den tyve år yngre Peggy Seeger, som han forelskede sig hovedløst i. Da hun drog hjem til USA, udtrykte han sin længsel ved at skrive sangen ”First Time Ever I Saw Your Face” om og til hende.
Hun indspillede sangen, som løbende blev fortolket af gud og hvermand – heriblandt Barbra Streisand, Elvis Presley og George Michael – og i dag findes der over 350 versioner af den. Efter sigende hadede Ewan MacColl samtlige fortolkninger, inklusive Roberta Flacks labert souljazzede version, som regnes for definitiv og derfor indleder dette afsnit af Rockhistorier.
Coverversioner, du ikke vidste, du manglede
For tredje gang vil dine værter præsenterer en række fortolkninger af berømte sange, der får en begavet drejning. Nogle af dem har en radikal karakter, andre er trofaste overfor originalen, men fælles for dem alle er, at de belyser sangen på ny.
Værterne præsenterer for eksempel Brdr. Brormand – det vil sige Steen Jørgensen og C.V. Jørgensen, der så ikke er brødre – cover af Gasolin’s ”Lille Henry”. De tager den under kærlig behandling, og giver en oprindelig spøgefuld sag tyngde og ny mening.
Nogle gange ligger fortolkningen så langt fra originalen, at der skal lyttes en ekstra gang eller to, før den berømte tiøre falder. For eksempel har Black Box Recorders take på one hit wonder-duoen Althea & Donnas reggae landeplage fra 1977, ”Uptown Top Ranking”, stort set kun teksten til fælles med originalen. Men fedt, dét er det.
I 1988 fik slovenske Laibach den bizarre idé at fortolke hele Beatles-lp’en Let It Be i deres vanlige electro-industriel stil – på nær altså Lennons æteriske ”Across the Universe”, som gruppen med hjælp fra sangerinden Anja Rupel tilførte næsten overjordisk skønhed. Faktisk foretrækker Henrik Laibachs version.
Så vil du høre Pretenders fortolke Burt Bacharach, Nick Cave give sig i kast med Jimmy Webb og Jonathan Wilson prøve kræfter med Madonna, er du kommet til den rette podcast.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Playlisten:
Roberta Flack: ”The First Time Ever I Saw Your Face”, 1969
Grethe Mogensen: ”Var det virk’lig alt”, 1970
Sparks: “I Want to Hold Your Hand”, 1976
Eddie Hazel: “California Dreamin’”, 1977
Nick Cave and the Bad Seeds: “By the Time I Get to Phoenix”, 1986
Pretenders: “The Windows of the World”, 1988
Laibach: “Across the Universe”, 1988
Bdr. Brormand: “Lille Henry”, 1995
Black Box Recorder: ”Uptown Top Ranking”, 1998
Anne Sofie von Otter/Elvis Costello: ”Broken Bicycles”/”Junk”, 2001
Madeleine Peyroux: “Dance Me to The End of Love”, 2004
Jonathan Wilson: “La Isla Bonita”, 2007
Camera Obscura: “Super Trouper”, 2007
Lorde: “Swinging Party”, 2013
The Raveonettes: “The End”, 2015
Britta Philips: “Drive”, 2016
Soccer Momma: “I’m On Fire”, 2018
Bettye LaVette: “Things Have Changed”
Denise Johnson: “True Faith”, 2020
Helado Negro: “Sound and Vision”, 2021
