Rockhistorier spiller det bedste fra 1995

Rockhistorier spiller de bedste sange fra 1995: ”Vi slipper ikke helt for britpoppen” 

Foto: Paul Slattery / Photoshot / Ritzau Scanpix

Rockhistorier spiller de bedste sange fra 1995: ”Vi slipper ikke helt for britpoppen” 

1995 bød på så meget god musik, at de to rockhistorikere Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch langtfra nåede at høre det hele. Derfor har de i denne episode af rockhistorier lavet to dogmer og valgt 10 sange hver, inden de sammen spiller de bedste sange fra året 1995.

Podcast En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Der er to dogmer for dagens episode af Rockhistorier, hvor dine to værter, Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch, spiller noget af den bedste musik fra året 1995: 

  1. Kunstnere som Rockhistorier før har haft en separat episode om er skåret fra.
  2. Playlisten må kun bestå af sange, som de to værter rent faktisk hørte i året 1995.

Der udkom nemlig så meget god musik i 1995, at man kan blive helt forpustet af at nævne bare nogle af de mange kunstnere, der ikke klarede snittet til dagens episode. 

– Det var jo før internettet, så der kunne snildt gå et år eller to, før man stødte på en kunstner, lyder det fra Henrik Queitsch.

– Ja, helt sikkert, og selvom man var i faget, så kom der så overvældende mange CD’er, at man simpelthen ikke nåede at få det hele med, bekræfter Klaus Lynggaard. 

I 1995 befandt de to Rockhistorikere sig i hver deres lejlighed i København. Som studerende småbørnsfar i en mindre lejlighed i Rosengade bag Kongens Have kunne man finde Henrik Queitsch. 

– Pengene var små, men det forhindrede mig nu ikke i at få annammet en masse CD’er og gå til en masse koncerter. Dengang var det jo stadig billigt at gå til koncert. Det var før, det var der pengene skulle tjenes. Koncerter var jo egentlig først og fremmest promotion – noget man gik ud og spillede for at sælge nogle albums, husker han. 

Blot 20 minutters gang fra Kongens Have kunne man samme år i en fireværelses lejlighed på Nansensgade finde den nygifte musikredaktør fra dagbladet Information, Klaus Lynggaard. 

 – Jeg arbejdede jo 24-7 dengang. Jeg skrev så meget, og var til så mange koncerter det år. Det er sjovt, når jeg ser denne her liste igennem – hold kæft, hvor har jeg set mange af dem live, fortæller Klaus Lynggaard, inden han spiller playlistens første nummer fra britiske Leftfield, der meget passende har titlen ”Original”.  

Slipper ikke for britpop

Dagens playliste består af 20 sange og rummer næsten lige så mange forskellige genre. Man kan derfor glæde sig til at høre alt fra neo-soul med D’Angelo og hiphop fra Mobb Deep til electronica fra Björk og alternativ rock med Alanis Morissette.  

– Vi slipper ikke helt for britpoppen, lyder det dog også fra Henrik Queitsch.

– Selvom Blur og Pulp er faldet på vores dogme, så har vi ikke lavet en podcast om Oasis (…) De er lige blevet gendannet med sådan nogle monsterkoncerter, og hvis du ser setlisten for de koncerter, så er 80% af den altså fra de første to plader. 

– Jeg kan huske første gang jeg så dem – det har været ude i K.B. Hallen – det var så tordnende højt, men på en eller anden mærkelig måde, så var det lige som det skulle være, fortæller Klaus Lynggaard, inden han skruer op for lyden i studiet, og spiller nummeret ”Acquiesce”, der blev trykt på B-siden til bandets hitsingle ”Some Might Say” i 1995. 

Støt Rockhistorier

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Spilleliste

Leftfield: ”Original” (Leftism)

D’Angelo: “Brown Sugar” (Brown Sugar)

Elastica: “Stutter” (Elastica)

Spain: “Ray of Light” (Blue Moods of Spain)

Mobb Deep: “Survival of the Fittest” (The Infamous)

Björk: “Army of Me” (Post)

Naïve:  “Tender Meat in a Rivalry” (Absolution Music)

Morphine: “Scratch” (Yes)

Eric Matthews: “Fried Out Broken Girl” (It’s Heavy in Here)

Rhonda Harris: “So Happy” (Rhonda Harris)

Alanis Morissette: “You Oughta Know” (Jagged Little Pill)

Oasis: “Acquiesce” (B-side til “Some Might Say”)

Juliana Hatfield: “Hang Down from Heaven” (Only Everything)

Moloko: “Fun for Me” (Do You Like My Tight Sweater?)

The Cardigans: “Carnival” (Life)

Sonic Youth: “Little Trouble Girl” (Washing Machine)

Warren Zevon: “The Indifference of Heaven” (Mutineer)

Aphex Twin: “Alberto Balsam” (…I Care Because You Do)

Caroline Henderson: “Made in Europe” (Cinemataztic)

Sparklehorse: “Spirit Ditch” (Vivadixiesubmarinetransmissionplot)

Find mere om
Footer graphics