Der er mange veteraner, der kan fortælle anekdoter om de gode gamle dage. Men der er næppe mange som vores to værter på ‘Rockhistorier’. De har begge været på Roskilde Festival over 30 gange, og i denne episode har de samlet 20 koncertoplevelser fra festivalen, som de aldrig glemmer.
“Vores besøg falder i to faser, dengang vi var unge og vilde, og senere i mere professionelle øjemed, hvor festivalen blev en arbejdsplads, fordi vi skulle anmelde koncerterne,” forklarer Henrik Queitsch
“Ja, i starten kom vi for festen, senere kom vi udelukkende for musikken,” siger Klaus Lynggaard.
Det var tilbage i 1971, at Roskilde Festival for første gang åbnede dørene på Dyrskuepladsen. Dengang hed festivalen ‘Sound Festival’, havde plads til 10.000 gæster, og indgangsbilletten kostede 40 kroner.
Henrik Queitsch fik sin ilddåb på Roskilde i 1978, da festivalen lige havde købt det karakteristiske orange telt, og Bob Marley spillede sin legendariske koncert på pladsen.
“Bob Marley spillede en fænomenal koncert, selvom jeg kun var 15 år, så står det stadig i min erindring, som en af de allerbedste Roskilde koncerter, jeg har oplevet,” fortæller han.
1991: Skybrud, mudder og en rusten stemme
I 1991 drukner Roskilde Festival i regn, alligevel står det som et af de mindeværdige musikår, hvor særligt den elektroniske musik blomstrede. Det er dog ikke den type musik, Klaus Lynggaard gerne vil fremhæve fra det år, derimod er det den engelske sangerinde med den rustne stemme, Marianne Faithfull.
“Der var skybrud i stort set fire dage, når du gik sad dine gummistøvler fast i mudderet, men jeg ville se Marianne Faithfull, og jeg fik kæmpet mig derhen. Hun har altid haft en lidt rusten stemme, den type stemme, som vi rigtig godt kan lide, måske ikke med så mange registre, men meget personlighed, alle numre var gode,” siger Klaus og tilføjer:
“Der er jo en regel om, at hver tredje eller fjerde år drukner festivalen i regn.”
Da Roskilde mistede sin uskyld
Når man skal gennemgå og tale om Roskilde Festival gennem tiden, kommer man ikke udenom ulykkesåret 2000, hvor ni mennesker omkom under en Pearl Jam koncert.
“Ingen kunne sove den nat, rygterne gik, og først fik vi at vide, at 20 mennesker var omkommet. Det var slet ikke til at forstå,” huske Henrik Queitsch.
Roskilde mistede sin uskyld, og det var en national tragedie, som ændrede festivalen. Året efter blev sikkerhedsforanstaltningerne strammet op, og festivalen så helt anderledes ud, men også stemningen var ‘off’, fortæller de to værter.
“Året efter var der en mærkelig stemning. Det var på eller anden måde business as usual, og så alligevel ikke, for kunne man tillade sig at holde en festival på det sted, hvor en række unge mennesker havde mistet livet året før?,” siger Klaus Lynggaard.
“Patti Smith spillede på Orange Scene det år, jeg græd under koncerten. Det lykkedes hende at rense de onde ånder ud. Jeg er ikke religiøs, men der skete noget under den koncert, og hun adresserede det. Hun tog tyren ved hornene og gav en forrygende koncert, hun har altid haft den her stålsatte tro på, at kunst kan ændre verden, og det gør hun med så smittende effekt,” siger Henrik Queitsch og fortsætter:
“Hun gjorde noget, så jeg følte, at jeg kunne tillade mig at være på Roskilde Festival igen.”
Playliste:
Canned Heat: “Let’s Work Together” (Single, 1970. Fra Future Blues, 1970)
Bob Marley: “Get Up, Stand Up” (Single, 1973. Fra Burnin’, 1973)
Elvis Costello: “Less than Zero” (Single, 1978)
Talking Heads: “The Big Country” (More Songs About Buildings and Food, 1978)
Echo & the Bunnymen: “Back of Love” (Single. Fra Porcupine, 1983)
Lars Hug: “Afsked” (City Slang, 1984)
Sonic Youth: “Shadow of a Doubt” (Evol, 1986)
Marianne Faithfull: “Strange Weather” – Live (Blazing Away, 1990. Original version: Strange Weather, 1987)
Björk: “Violently Happy” (Single. Fra Debut, 1993)
Neil Young: “Rockin’ in the Free World (Electric)” (Single. Fra Freedom, 1989)
Daft Punk: ”Da Funk” (Single. Fra Homework, 1997)
Tricky: “Pumpkin” feat. Alison Goldfrapp (Single. Fra Maxinquaye, 1995)
St. Etienne: ”Sylvie” (Single. Fra Good Humor, 1998)
Patti Smith: “So You Want to Be (A Rock ‘n’ Roll Star)” (Single. Fra Wave, 1979)
The Stooges: “Dirt” (Fun House, 1970)
Tinariwen: “Cler Achel” (Aman Iman, 2006)
Robyn: “Dancing on My Own” (Single. Fra Body Talk, 2010)
Jack White: “Freedom at 21” (Single. Fra Blunderbuss, 2012)
PJ Harvey: “To Bring You My Love” (To Bring You My Love, 1995)
Sort Sol: “Tatlin Tower” (Flow My Firetear, 1991)
Støt Rockhistorier:
De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.