Nina Rask er opvokset på Østerbro i København blandt kulturelitens børn. En opvækst, som var tryg, men også kedelig. For Nina følte aldrig, at hun passede ind. I stedet havde hun det som om, hun var på besøg i en fremmed verden, som ikke var relaterbar til sin egen.

“Jeg følte mig i understatus i forhold til de andre børn. Men alligevel var jeg i overstatus på grund af, at jeg vandt folk over med min personlighed. Jeg tror, at jeg fra jeg var helt lille både har haft en form for storhedsvanvid og et ekstremt mindreværd,” fortæller Nina Rask i dette nye afsnit af ‘Rejsen’ med Ida-Sophia.

Populariteten og tilhørsforholdet fandt Nina Rask først, da hun startede til teater på Vesterbro og fandt en gruppe venner, som var performative og nysgerrige som hende selv. 

“Jeg blev for første gang set for det, som jeg gerne ville blive set for. Som en, der havde lyst til at sprænge rammerne og bryde med det sociale kodeks,” forklarer hun.

Medierne som ventil

I 2019 blev Nina Rask en del af DR’s Talenthold, og siden da er det gået mere end stærkt for den nu 24-årige satiriker, som blandt andet kan skrive DR3-miniserien ‘Hvilket køn er du?’, podcasten ‘Hvor regnbuen ender’ og senest serien ‘Too Sune?’ på CV’et.

Den hurtigt voksende opmærksomhed har været overvældende, og noget Nina Rask stadigvæk bearbejder. Dog har det altid været naturligt for hende at bruge medierne som en ventil til at komme ud med sine inderste tanker.

“Nogle gange er det nemmere for mig at snakke med fremmede om svære ting end med folk, der rent faktisk kender mig.”

Ida-Sohia, der er vært på ‘Rejsen’, supplerer:

“Det er nemmere at dele ud på Instagram, hvor det kommer ud på præcis den måde, som jeg gerne vil have det, i stedet for at jeg sidder i en samtale, hvor mine ord kommer ud helt forkert.”

Lærer sit håndværk

Som queer-person og nyudklækket satiriker har Nina Rask en stor lyst til, at de produkter hun udkommer med har noget på spil eller har en grad af sårbarhed. Men hun er samtidig også realistisk omkring, at hun må give slip på nogle ambitioner, da hun stadigvæk er i en ny, sårbar proces, hvor hun famler lidt i mørke.

“Det er ikke, fordi jeg ikke stadigvæk vil have, at mine produkter skal have større pointer, men jeg har også anerkendt, at jeg er meget ung, og jeg er ved at lære et håndværk. Der er mega meget, jeg ikke ved endnu, så det er også et ekstremt stort pres at putte på mig selv.”