Modstanden var stor, og det var tæt på at splitte folkekirken. Men i 1948 lykkedes det. Her ordinerede biskop Hans Øllgaard Danmarks første kvindelige præster i Odense domkirke: Ruth Vermehren, Edith Brenneche Petersen og Johanne Andersen.
“Det afgørende argument imod det var, at man troede, at kvindefrigørelsen ville omstyrte samfundet. Hvis kvinder begyndte at gå ud af familierne og varetage offentlige stillinger, så ville det underminere familien, som var en af de vigtigste søjler i samfundet,” fortæller Pia Fris Laneth, som er journalist, forfatter og snart aktuel med bogen ‘KALD og KAMP’ om Danmarks første kvindelige præster.
En af de afgørende personer i historien var førnævnte Ruth Vermehren, som blev færdiguddannet teolog i 1927.
“På det tidspunkt har kvinder stadig ikke adgang til at blive præster i folkekirken. De kan uddanne sig, men de kan altså ikke få deres egen menighed,” siger Gry Jexen.
Ruth Vermehren arbejdede derfor i et kvindefængsel som frivillig medhjælper og til tider vikar for fængselspræsten, hvilket hun fik stor ros for, men alligevel oplevede hun stor modstand.
“Det var simpelthen utænkeligt, at kvinder, som ikke engang havde bukserne på i deres egne ægteskaber og ikke havde forældremyndighed over deres egne børn, skulle være en åndelig og moralsk autoritet i kirken. Det passede simpelthen ikke sammen,” fortæller Pia Fris Laneth.
Dansk Kvindesamfund opdagede Ruths arbejde og forsøgte at bruge hende som ‘det gode eksempel’, men der skulle gå 20 år, før hun fik lov til at iføre sig præstekjole og blive ordineret præst.
I dag er halvdelen af alle præster i den danske Folkekirke kvinder.
Hør, hvorfor der skulle gå så mange år, og hvorfor kvinder stadig kan afvises i 2023 udelukkende på grund af deres køn i ottende episode af ‘Kvinde Kend Din Historie’ – her eller der, hvor du ellers lytter til dine podcasts.