Psykologiprofessor Svend Brinkmann stormede ind på selvudviklingsscenen med budskabet om, at selvudviklingen skulle lægges på hylden, og at enhver form for lykkejagt var skadelig for ens mentale sundhed. Lykkeforsker Søren Harnow Klausen ser lidt anderledes på selvudviklingen end Brinkmann. For Søren er det vigtigt, at vi undersøger, hvad der skal til for at få det godt nok, og det kræver altså en refleksion over os selv og vores forhold til omgivelserne.
Søren Harnow Klausen er gæst hos vært Jens Hjorth-Larsen i podcasten ‘Hvordan går det?’ for tale om, hvad det er for nogle ting, der gør os lykkelige. Tid, penge, venskaber og sociale relationer er alle væsentlige faktorer, men den vigtigste pointe er, at vi selv spiller en rolle, fordi lykken og det gode liv formes af ting, som for de fleste er indenfor rækkevidde.