I denne sæsonafslutning har vært, Marie Høst, besøg af Annemarie Meisling, der er bæredygtighedsdirektør i Chr. Hansen, der i 2019 kunne fejre titlen som verdens mest bæredygtige virksomhed. Ved sin side har hun Morten Mønster, der er chef for KPMG’s rådgivningsenhed og desuden er ekspert på energiområdet.
Panelet forsøger denne gang at konkretisere præcis, hvad der skal til for at accelerere den grønne omstilling, hvordan bæredygtighed er meget mere end klimaet, og hvordan surdej og gåture i skoven kan være med til at ændre vores syn på planeten.