”Jeg er en udadvendt, glad og smilende person, der kan finde ud af at svinge en støvsuger, og som altid er frisk på en kop kaffe i fælleskøkkenet, men selvfølgelig også respekterer en lukket dør.”
Som ansøger til et af de populære kollegier i landets studiebyer skal man kunne det hele og gerne lidt til. Der er rift om pladserne, og ansøgningerne bliver mere og mere kreative og personlige. Men som om, det ikke var svært nok at komme gennem nåleøjet i forvejen, stiller flere kollegier også krav til dit karaktergennemsnit.
På Tietgenkollegiet på Amager skal man eksempelvis have et snit på mindst 7 fra sin ungdomsuddannelse, mens man på Collegium Juris og Regensen – begge beliggende i København – skal have et eksamensgennemsnit på mindst 7 fra sin igangværende universitetsuddannelse.
Derudover kan de enkelte kollegier have specifikke krav til, hvilken uddannelse man kommer fra, og hvor mange ECTS-point, man skal have bestået på universitetet, når man ansøger.
Siden 2018 har man skullet have et gennemsnit på mindst 6 fra sin ungdomsuddannelse for at søge ind på en uddannelse på Københavns Universitet.
Som det ser ud lige nu, kan du altså med et snit på mellem 6,0 og 6,9 være god nok til at komme ind på eksempelvis musikvidenskab eller matematik, der havde alle optaget sidste år – men ikke god nok til de omtalte kollegier. Det har fået debatten til at blusse op.
Studenteraristokrati
Emil Sloth Andersen, der er kandidat til borgerrepræsentationen i København for Radikale Venstre, kalder i et debatindlæg på Uniavisen kollegiernes adgangskrav for ”Ananas-i-egen-akademiker-juice” og kritiserer kravet for at være hierarkiskabende blandt de studerende.
”Signalet med karakterkravene er utvetydigt: Du er kun god nok i studenteraristokratiet, toppen af fødekæden, hvis dine karakterer er høje nok,” skriver han.
Flere har som Emil Sloth Andersen udtrykt bekymring over tendensen med at indføre karakterkrav på uddannelser og kollegier. Det står imidlertid kollegierne frit for at stille krav til nye beboere, da de er selvejede institutioner.
På Collegium Juris’ hjemmeside beskrives kollegiet som”et fællesskab af hårdarbejdende studerende”. Foto: PR
Kritikken går blandt andet på, at man med karakterkrav på 7 tilgodeser de i forvejen priviligerede studerende og lader de andre sejle deres egen sø.
Det mener Rasmus K. Feldthusen, der er efor ved Collegium Juris på Nørrebro, ikke.
”For os afspejler det (karakterkravet, red.), at man har været seriøs omkring sit studie. At man har lagt tid, energi og kræfter i det,” sagde han forleden i et indslag med Radio4.
Han begrunder karakterkravet med, at kollegiet, som primært huser unge jurastuderende, i lige så høj grad er et studiemiljø som et sted at bo. På den måde er det med til at give mulighed for at danne studiegrupper og et fagligt inspirerende miljø.
“Et cocktailmiljø”
Det argument giver Emil Sloth Andersen ikke meget for.
”Jeg tror ikke, at man bliver et lykkeligere, klogere eller mere kærligt menneske af at gå rundt i et cocktailmiljø, hvor alle har de samme blåstribede skjorter, følger Macron på Facebook og snakker afleveringer i fritiden – til en akademikerfest, man selv har arrangeret.”
”Kald mig bare Svend Brinkmann-naivist, men jeg tror på et miljø for studerende, hvor vi slapper mere af, går mere glip, bliver mere fordomsfrie og stopper målrationaliteten. Simpelthen fordi vi ofte får mere mening og velvære ud af det,” skriver han.
Vi har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Rasmus K. Feldthusen, men han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.
Heller ikke Mogens Hugo, der er formand for Tietgenkollegiet Fonden, eller Stuart Ward, der er formand for Københavns Universitets kollegiesamvirke, som Regensen hører under, ønsker at stille op til interview.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
