Rapmusikeren Kendrick Lamars ansigt er overalt på internettet lige nu. Hvis du ikke har set det, bor du i en hule, eller også er du over 50 år.
Jeg taler selvfølgelig om det specifikke øjeblik under musikerens næsten 14 minutter lange optræden i Super Bowl-halvlegen for en lille uge siden, der har fået internettet til at gå amok. Lamar, der ellers under de første 10 minutter af optrædenen, undgik øjenkontakt med kameraet, så pludselig direkte ind i det, imens han med et djævelsk, drilsk smil (og med smilehuller ovenikøbet, hvad giver du mig) rappede de dødbringende linjer fra sangen ’They Not Like Us’ om rapkollegaen Drake:
Say, Drake I hear you like ‘em young / You better not ever go to cell block one / To any bitch that talk to him and they in love / Just make sure you hide your lil’ sister from him (…) Certified Lover Boy? Certified (pedophiles)
Lamar sang ikke selv sang ordet pædofil, og flere medier har vurderet, at det var for at undgå at få en reel æreskrænkelsessag på halsen, men publikum udfyldte det lyriske tomrum, og det blev efterfulgt af det endegyldige dødsstød, der kom et halvt minuts tid senere, da hele stadion, uden opfordring, sang med på linjen:
Tryna strike a chord and it’s probably A minor
Av, av, av.
Lamars optræden kommer i kølvandet på, at han vandt hele fem Grammy-priser for selvsamme sang, imens nogle af de mest anerkendte musikkollegaer, heriblandt Beyoncé og Taylor Swift, klappede med. Lige præcis derfor giver det også god mening, at hans konkurrent, Drake, allerede fire dage inden Super Bowl optrådte i en hættetrøje med skudhuller i. Gad vide, om han til sin næste koncert slæber en kiste ind på scenen?
Stridigheder blandt musikere er en historie, vi kender alt for godt efterhånden. Listen synes uendelig (Fleetwood Mac, Tupac vs. Biggie Smalls, Oasis-brødrene, Kanye West vs. Taylor Swift), og fejden mellem Drake og Kendrick Lamar går også over et årti tilbage. Der er skrevet et utal af artikler om den, og kort fortalt samarbejdede de to rappere i starten af deres karrierer tilbage i 2011 og 2012, men så optrådte Kendrick pludselig Lamar på Big Seans sang ‘Control’, hvor han dissede flere kendte, heriblandt Drake. Siden da er der blevet uddelt et utal af verbale tæsk imellem de to rappere. Hvorfor Lamar nu anklager Drake for at være pædofil, er en sag internettet ikke har løst endnu.
Men det er ikke så meget, hvorfor de to rappere er ude efter hinanden, der efter min mening er interessant. Nej, min interesse går snarere på, hvordan en af verdens mest succesfulde rapstjerner kan slippe afsted kalde en kollega for pædofil uden belæg for påstanden og ovenikøbet få et helt stadion af amerikanske footballfans til at synge med.
Min analyse er ret simpel: Kendrick Lamar kan, fordi han er cute.
Hvad mener jeg med cute? For det første mener jeg ikke bare nuttet. Den danske oversættelse af ordet dækker på ingen måde over den tvetydighed, som det engelske cute rummer. Cute har både nuttethedens uskyld, men også et lag af seksuel kapital: He’s cute. Og så er det at være cute ofte associeret med ikke-truende adfærd, og deri ligger også en potentiel magt. Og nu bliver det måske en smule langhåret, but stay with me. For vi kan nemlig forstå Lamars strategi, hvis vi kigger imod den amerikanske litteratur-og kulturteoretiker Sianne Ngai, der i sin bog ’Our Aesthetic Categories’ beskriver, hvordan de tre æstetiske kategorier, the zany (det gakkede), the interesting (det interessante) og sidst men ikke mindst, the cute (det nuttede), former hvordan vi betragter vores omverden i den senkapitalistiske tidsalder. Så langt så godt, hold ud lidt endnu, vi er næsten ved pointen.
Ifølge Ngai rummer alle tre kategorier en intern spænding, og det at være cute er lige præcis kropslig- eller vareliggørelsen af spændingen mellem ømhed og aggression. Sagt med andre ord; at være cute er at være ikke-truende på overfladen, og dermed faktisk kunne slippe afsted med at være en værre en eller sågar måske en decideret trussel. Og selvom Ngais analyse fokuserer på objekter, så kan teorien godt overføres til vores opfattelse af personer eller sågar populærikoner.
Og før du tænker, ‘okay, men Drake er da også rimelig cute’, så lad mig lige opklare: Drake er cute i ordets simplificerede betydning. Han er nuttet-lækker, og så ser han drøngodt ud uden t-shirt på, hvis man altså er til vaskebræt og store biceps. Men hans fysiske fremtoning er også præget af en seksuel udstråling, der kan grænse til det umiddelbart truende, og som mere minder om pop-og rapstjerner såsom Usher eller sågar Chris Brown, der efterhånden er mere kendt for at have gennemtæsket sin daværende kæreste Rihanna tilbage i 2009 end for sin musikkarriere.
Lamars cuteness er derimod decideret afvæbnende. Og det er lige præcis det som gør, at han kan slippe afsted med at anklage Drake for at være pædofil – en forbrydelse, vi ved kan få betydeligt større konsekvenser, end når andre musikere blot kritiserer hinandens musik.
For anklagen mod Drake er så grov, at man umiddelbart ville mene, at den burde underbygges enten af reelle beviser eller af en slags voldsparathed eller i hvert fald vrede. Men hvor mange andre rapstjerner igennem tiden gladeligt har brugt symboler såsom pengebundter, våben og vilde biler, til at fremstå potentielt truende overfor konkurrenter, så bruger Lamar i stedet sin cuteness kapital under Super Bowl halvlegen. Der er intet umiddelbart truende over den 165 centimer høje rapper fra Compton iført trompetbukser og smilehuller, nej, han fremstår nærmest indtagende uskyldig, højst lidt drilsk. Og måske er det lige præcis derfor, han kan slippe afsted med at karaktermyrde en af verdens mest kendte popmusikere til et af amerikanernes mest traditionsrige nationale begivenheder, uden at det har haft de store konsekvenser for ham selv. I hvert fald lader Lamar indtil videre til at være vinderen i den her fejde, og det er endnu svært at finde de store negative reaktioner rettet mod hans optræden.
Lamars cuteness-strategi er ikke blot er snedig, den er decideret djævelsk. Kort sagt: Hævnen er ikke kun dødbringende sød i 2025, den har smilehuller.
