Forrige søndag havde jeg den perfekte dag i København. Solen skinnede, og alting gik ligesom bare, som det skulle, og om eftermiddagen cyklede jeg ud med mine børn for at spise siciliansk is på Nørrebro. Bagefter trillede vi over i Hans Tavsens Park, som ligger lige ved siden af. Mine børn var is-ekstatiske og badede i springvandet, og jeg så mit snit til at smide t-shirten og få lidt sol. Omkring os gik flipperne på line mellem træerne, nogle dyrkede yoga, familiefædre spillede bold, unge studenter filosoferede med korslagte ben på bænken, og alle var glade.
Hans Tavsens Park kan være magisk på sådan nogle dage, fordi den rummer så mange forskellige mennesker i forskellige aldre og forfatninger, der laver forskellige ting, på én gang. Og jeg kommer der tit. Som familiefar til to små børn i en treværelses lejlighed på Nørrebro er det livsnødvendigt med den slags grønne åndehuller, hvor man kan høre en musvit og se et egern, mens man nulrer noget græs mellem fingrene.
Men nu skal parken tilsyneladende renoveres og laves om som en del af en større skybrudssikring fra kommunens. Det nedslående er, at det kommer til at tage omkring tre år, og sikkert mere. Dermed skal mange undvære det grønne åndehul i alt for lang tid. Ikke blot folk som mig, men også skolerne omkring, som i øvrigt også er under ombygning og derfor mere end nogensinde har brug for andre steder at sende eleverne hen i frikvartererne.
Det er især nedslående, fordi det sker igen og igen. Som københavner kan man godt sidde med fornemmelsen af, at man lever i en evig byggeplads, og selvom det næppe er personligt motiveret, kan det godt føles sådan, når nu dette Nørrebro-byrum bliver erstattet af containere og bulldozere som det tredje af sin slags indenfor to år. Hvor pokker skal man gå hen? Kan man ikke snart holde nallerne fra de velfungerende steder i byen, som så mange af os bruger hele tiden? Det er rent ud sagt møgirriterende at skulle acceptere de her årelange byggeprojekter gang på gang.
Det er så her, at jeg bliver nødt til at sige, at jeg selvfølgelig godt forstår, at en by skal følge med tiden, og at der også kommer gode ting ud af byggeriet sommetider. Men uden at gå ind detaljerne og bilagene i nærværende projekt, må jeg altså konstatere, at der altid findes andre alternativer end dem, der præsenteres af kommunernes udvalg. Fri mig for formaninger om at gå ind i lokalpolitik, jeg har slet ikke tid eller lyst, men som almindelig borger hører man ofte slet ikke om de arkitektoniske indgreb før den dag, hvor sjakbajsen møder op med et par vanvittige lastbiler og spærrer området af. Så kan man jo gå hjem og vugge sit barn igen.
Hvis der er bare én, som begynder på noget med lugten i bageriet nu, så lad mig sige dette: Jeg elsker lugten i det her bageri, jeg elsker Nørrebro, og netop derfor ville jeg sådan ønske, at I lod os være lidt i fred engang imellem.
/Thomas Balslev
Vanvittig kok
Lige for tiden taler alle om ‘The Bear’, og med god grund for den nye sæson holder på alle måder niveau. Personligt er jeg ret vild med karakteren Fak, Carmys tykke barndomsven, som er en del af det ekstremt kaotiske hold på restauranten. Tilsyneladende er der ikke den helt store forskel på Matty Matheson og Fak, faktisk er Matheson selv kok, og en ret velrenommeret en af slagsen med flere restauranter på cv’et. Og så har han selvfølgelig en YouTube-kanal, hvor han laver mad, fanger fisk, og råber og skriger imens, og den er værd at dykke ned i. Jeg har den forgangne uge skiftevis fået frygteligt meget fråderen på på grund af hans mad og grinet højt over hans vanvittige person, begge dele kendetegnet ved at være alt for meget. Men sommetider er for meget helt tilpas.
/Thomas Balslev
Mellem 0 og 6 stjerner
Mange kunstnere har gennem historien proklameret, at de hellere vil bedømmes med enten nul og seks stjerner end den bløde mellemvare, og netop det har den danske forfatter Theis Ørntoft opnået med sin nye roman ’Jordisk’. Mens Weekendavisen Lars Bukdahl giver sin anmeldelse overskriften ”Planetarisk kedsomhed”, river Politiken seks hjerter op og mener, at nogen hurtigt burde sikre sig rettighederne for at lave en tv-serie ud af den.
Nu er jeg selv halvvejs i den 600-siders roman, og jeg må sige, at vurderingen (som så meget andet) ligger lidt i mellem. Men jeg hælder dog til glimrende side og vil nok give den fire – indtil videre.
Hvis det er nok for dig, er romanen ude nu.
/Emil Norsker
Kan den sidste sæson redde en hel serie?
Før alle talte om ’Succession’ var HBO-serien ’Billions’ den bedste, når det gælder om intriger, magt og masser af milliarder. Paul Giamatti og Damian Lewis var fremragende i de første sæsoner, men undervejs smuldrede deres duel og hele serien, som det kan ske selv for store serier.
Nu har syvende og den sidste sæson fået premiere, og man må håbe, at den har en stærk finale i sig, som kan redde den fra synke ned til røde tal på bundlinjen.
Se den på HBO Max (eller hvad streamingtjenesten nu kalder sig for tiden)
/Emil Norsker
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
”Der er ikke længere nogen, der løfter et øjenbryn, når folk begrunder deres egen adfærd med, at de er krebs. Det er blevet normalt at læse Eckhart Tolle og at argumentere med ascendenter og månefaser.”
Sådan skriver Thomas Balslev i sin artikel om den spirende spiritualitet, der er dukket op mange steder. Ikke mindst hos rapperen Jokeren, der tidligere har taget for sig af de jordiske glæder, men som nu har fundet fred et andet sted.
Du kan læse hele artiklen her:
Tivoli er formentlige den eneste forlystelsespark i verden, der ligger helt inde i centrum. Og den startede da også med at ligge uden for voldene og opstod som en distraktion for folket, så de ikke stillede for mange rettighedskrav til den enevældige konge.
I forbindelse med, at Tivoli har 180-års fødselsdag, har Emilie Engbirk gravet lidt i den gamle have.
Mange har klaget over den danske sommer. Men ikke Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard. De hader begge det varme vejr, hvor alle åbent udstiller deres kroppe og lykke.
Det tredje afsnit af vores populære podcast handler om forfængelighed i mange afskygninger. Og husk, der er et nyt afsnit hver tirsdag.
