Foto: Kristina Pedersen

Kunstner Apolonia Sokol om sin sommer: “Så snart der er sol, går jeg i skyggen”

Apolonia Sokol har flyttet hele sit atelier fra Paris, hvor hun bor til daglig, til Refshaleøen i København. Her fortæller hun om, hvorfor hun ikke kan holde Paris ud om sommeren, og hvad hendes bedste sommerminde er.

Når jeg siger sommer, hvad er så det første, du tænker på?

Jeg tænker helvede, varme, hedebølge. Jeg har altid stresset over sommeren, fordi jeg faktisk ikke kan lide at holde fri. Jeg har altid brug for at arbejde, og jeg vil gerne male, men det er for varmt.

Er du god til at holde ferie?

Jeg er ret dårlig til at holde ferie. Jeg holdt engang noget ferie, øhm, eller nej, jeg holder faktisk aldrig ferie. Jeg tror heller ikke rigtig, at kunstnere holder ferie? For hvis man er på ferie, bliver man frustreret over ferien, fordi man ikke kan lade være med at tænke over, hvad man skal lave.

Har man ikke brug for ferie for at få inspiration?

Jeg tror, man arbejder hele tiden, også når man ikke arbejder. Og man finder inspiration ud af det blå. Man kan ikke ligesom planlægge, at nu vil jeg finde inspiration. Det kan jeg i hvert fald ikke. Jeg kan ikke sige: “Okay, nu finder jeg inspiration om en måned, når jeg skal holde ferie.” Det virker ikke for mig, det der med at skulle rejse et eller andet sted hen.

Så du skal ikke ud at rejse i år?

Jeg er ude at rejse lige nu. Som du kan se, sidder vi i et atelier ude på Refshaleøen. Jeg har flyttet hele mit atelier fra Paris med mine to nuværende assistenter og min gamle assistent, som jeg skal lave et duo-værk med. Så vi er ude at rejse, kan man sige.

Skal du arbejde hele sommeren, eller skal du også holde lidt fri?

Vi skal arbejde her hele sommeren. Det er også derfor, jeg har valgt et sted, der er så hyggeligt som Refshaleøen, fordi man kan få en pause og hoppe ud og bade. Vi har cykler, og der er virkelig dejligt grønt rundt omkring.

Hvad skal du altid nå i løbet af din ferie?

At male, haha. I denne ferie skal jeg nå at producere alle værkerne til mit soloshow i Paris til oktober. Det er mit første soloshow i Paris, og det bliver udstillet det vildeste sted. Det bliver stort. Ironisk nok har jeg valgt at forberede det show her i Danmark, fordi jeg føler mig ret godt tilpas her.

Hvorfor lige Danmark? 

Vejret er virkelig en vigtig faktor. Jeg kan simpelthen ikke male eller tænke, når det er varmt. Jeg kan heller ikke tåle solen faktisk. Jeg har haft hudkræft som barn, så jeg har udviklet en paranoia omkring solen. Så snart der er sol, går jeg i skyggen.

Hvad spiser du i ferien?

Vi laver mad her hver dag, fordi vi er franske, og mine assistenter kan ikke lide kold mad. Så jeg laver mad til frokost hver dag i vores lille køkken. Der er også et stort køkken nedenunder, men min assistent Emma tror, det er hjemsøgt, så det bruger vi ikke. Min anden assistent, Camille, hader hvidløg og løg, så jeg bliver nødt til at lave frokost til hende uden løg, og så laver jeg en version til os andre fyldt med hvidløg og løg. Og så er det meget polsk inspireret for mit vedkommende.

Er der nogle særlige steder, du forbinder med sommer?

Da jeg var ung og boede her i Danmark, ville jeg tage til Paris om sommeren. Jeg nød virkelig, at det var så varmt, at jeg slet ikke kunne trække vejret. Jeg syntes, det var så vildt at opleve. Jeg følte, at jeg connectede med mine rødder, fordi jeg jo var indvandrer her. Jeg kan huske, at jeg elskede at have sved, der dryppede fra mine ben i metroen. Jeg syntes, det var for svedigt, bogstaveligt talt, haha. Det tror jeg aldrig, jeg ville gøre nu. For mig er den bedste sommer nu et sted, hvor man kan trække vejret. Med klimaforandringerne er Paris ikke til at holde ud længere.

Hvad glæder du dig allermest til, at der skal ske i løbet af sommeren?

Det, jeg glæder mig allermest til, er, når vi virkelig kommer ind i en kæmpe inspiration og skaber noget gigantisk. Det er mine forventninger til denne sommer. Uden at få stress. Hvis jeg arbejdede på den måde i Paris, ville jeg få kæmpestort stress, men her kan jeg trække vejret. Vi bader, møder dejlige mennesker, cykler rundt, drikker naturvin fra Toll Havs kiosken – og vi når at arbejde lige så meget, som vi ville gøre i Paris. Det er en kæmpestor investering for mig at komme her. København er en af de dyreste byer i verden. Det er ligesom, hvis jeg flyttede mit atelier til Schweiz. Og jeg har også tre assistenter med, så det er et meget stort budget. Jeg skal finde bolig til dem, give dem løn, og så kommer jeg med min hund.

Hvem skal du tilbringe sommeren med, udover alle dem, du arbejder med?

Jeg glæder mig meget til at gense alle mine venner herfra Danmark, som er i sommerhus eller i udlandet lige nu. Men indtil nu er vi meget lukket inde her i studiet, og så fra august skal vi bare opleve København.

Er der en udstilling du skal se, mens du er her?

Jeg glæder mig vildt meget til den udstilling, der åbner på Arken af en kunstner, som hedder Ursula Reuter Christiansen. En kæmpestor kunstner. Hun er sådan en 80’er-badass-maler. ”Jeg er ild og vand, I am fire and water, that’s a great show,” skriver hun om det. Og den åbner 22. august, så det glæder jeg mig meget til at se. Og sjovt nok, alle de fancy kunstnertyper, jeg kender fra København, de er alle sammen i Marseille. 

Hvad sker der i Marseille?

Marseille er en sommerby for mange i den der kunstner-elite og queer-verden. Alle er begyndt at tage til Marseille siden covid, det er blevet meget trendy. Folk fra Danmark, men også fra Paris og andre store byer, synes, det er fedt at komme til Marseille, fordi det er råt, men de gentrificerer byen, så folk, der er født der, ikke har råd til at bo der længere. Kunstverdenen tager til Marseille om sommeren og fucker det op for dem, der bor der, og jeg gør det omvendte – jeg tager hen til de rige, haha.

Har du et yndlingssommerminde at slutte af på?

At være her minder mig om mine teenageår, hvor jeg boede i Danmark. Jeg er allerede faldet på cykel. Min krop føles, som da jeg var 16 år. Så det er den fantastiske følelse, jeg har oplevet igen, og selvom jeg nu er 36 år, føler jeg mig som en 16-årig pige. Jeg bor i det her boheme-atelier og har de her unge kunstnere omkring mig, som er ti år yngre end mig. Så de bedste sommerminder – nu hvor jeg bliver ældre – er faktisk, fra da jeg var ung pige i Danmark. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er ved at blive gammel, men jeg går bare tilbage til min ungdom. Helt konkret at cykle rundt og falde. I går kørte vi rundt på en Christiania-cykel, og jeg faldt i noget rigtigt lækkert græs lige ved Christiania. Jeg var bare sådan: “Okay, jeg er 16 år igen.”

LÆS OGSÅ

Footer graphics