Især ét afsnit af ‘Monstre’ er rystende: Historien om Lyle og Erik Menendez’ er ubehageligt som ind i helvede

Anden sæson af Netflix’ morderiske antologiserie glimrer ved øget fokus på historiefortælling og tvetydighed fremfor slibrig svælgen i blodige detaljer.

Man kan spørge sig selv om, hvad det er, serieskaber Ryan Murphy og Ian Brennan har villet med Monstre: Historien om Lyle og Erik Menendez.

Andet kapitel i antologiserien om berømte amerikanske mordere er markant anderledes end det første. Her var fokus på seriemorderen Jeffrey Dahmer, og serien svælgede unødigt i de bestialske drab i en kvalmende grad.

Historien om morderbrødrene Lyle (Nicholas Alexander Chavez) og Erik Menendez (Cooper Koch) virker til gengæld mere om noget fra en anden Murphy-franchise, nemlig American Crime Story.

Vi får her historien om mordene på José (Javier Bardem) og Kitty Menendez (Chloë Sevigny). Sønderskydningen af de to kroppe bliver gentaget flittigt, men fremstår ikke lige så gruopvækkende, som Dahmers nedslagtninger i den første sæson.

Dermed ikke sagt, at Monstre: Historien om Lyle og Erik Menendez er en mild omgang. Det er blot en anden form for grusomhed, der er på spil.

Et af seriens store fokuspunkter er nemlig, hvorfor brødrene myrdede deres forældre. Et af motiverne, der bliver præsenteret, er, at de begge blev seksuelt misbrugt af deres far.

Og i Eriks tilfælde blev han også misbrugt af sin storebror, som lod sin vrede og frustrationer gå ud over sin lillebror.

Detaljegraden af misbruget i de mange genfortællinger er hårrejsende og forbandet ubehageligt. Især ét afsnit i Monstre: Historien om Lyle og Erik Menendez er skræmmende som ind i helvede.

Skræmmende og ubehagelig

Serien går kronologisk frem. Mordene er begået, og Lyle og Erik tror, de er sluppet afsted med det.

De lever livet, hvor der ikke længere er papa Josés brutale og dominerende hånd, som kuer dem hele tiden.

Især storebror virker til at være på toppen, så han investerer i en splinterny Porsche, og festerne vil ingen ende tage.

Men de bliver til sidst anholdt, da deres psykiaters elskerinde – det er ren sæbeopera, den del – sladrer til politiet om, at brødrenes sessioner, hvor de tilstår mordene, er blevet optaget på bånd.

Efter de første par afsnit, hvor den neon-pangfarvede slut-80’er/start-90’er-pastiche med galgenhumor og dumhed fylder en god del, er der også et virkelig hårdt og brutalt misbrugsdrama.

Det mest ubehagelige afsnit i sæsonen er uden sammenligning nummer fem. I én lang ubønhørlig indstilling hører vi Eriks beretning.

Scenen foregår i fængslet, hvor han fortæller sin advokat alle de grusomme detaljer. Cooper Koch leverer en fuldkommen fabelagtig præstation, hvor kameraet langsomt kommer tættere og tættere på hans ansigt.

Det er rystende, og sympatien ligger fuldt ud hos de to mordanklagede brødre. Men så tager serien et snedigt sving.

Kampen om den blodige sandhed

Sjette afsnit viser nemlig begivenhederne fra det afdøde ægtepars synspunkt.

Det er efterhånden et velkendt greb, men det fungerer alligevel efter hensigten her. Familien er stadig dybt dysfunktionel, og vold og trusler er en fast del af hverdagen.

Til gengæld bliver der sået tvivl om, hvorvidt det seksuelle misbrug rent faktisk har fundet sted.

Ligegyldigt hvilken vinkel, der bliver præsenteret, er et element konsekvent. Javier Bardem er et uhyggeligt monster i rollen som José.

Han er det farlige bæst, der lurer i baggrunden og truer alle uskyldiges eksistens. Indtil også han får en nuance, der kan forklare lidt af hans modbydelige adfærd.

Med at få sympati for sine hovedpersoner og oprigtigt skabe tvivl om, hvad der mon er sket. I hvert fald et lille øjeblik. For det virker klart, som om samtlige personer i serien ikke tvivler på, at seksuelle misbrug har fundet sted.

Og så alligevel ikke. Der er stunder, hvor brødrene taler sammen, og det virker, som om de lige skal minde hinanden om, hvad deres historie er.

Da vi endelig kommer til retssagen, er man som seer vitterligt i tvivl om, hvad der er op og ned i sagen. Hvem lyver? Hvad er sandheden? Er Lyle og Erik ofre, som gjorde en ende på deres bødler? Eller koldblodige mordere, der besluttede sig for at eliminere irritationer i deres liv, så de kunne få adgang til alle faderens mange millioner?

Svaret blafrer i vinden, og tvetydigheden er noget af det, som gør Monstre: Historien om Lyle og Erik Menendez en langt mere seværdig serie end Dahmer.

Tredje sæson af Monster er allerede bekræftet, hvor Sons of Anarchy-skuespilleren Charlie Hunnam skal spille den berygtede Ed Gein. Morderen var både inspiration til Psycho og The Texas Chain Saw Massacre, så der kan vi nok nærmere forvente en sæson, der læner sig mere op ad Dahmer end Historien om Lyle og Erik Menendez.

Indtil da kan man få stillet sin true crime-tørst til fulde med Netflix-genfortællingen om det mest notoriske brødrepar i moderne amerikansk historie.

Fire ud af seks stjerner

Monstre: Historien om Lyle og Erik Menendez kan ses på Netflix.

Footer graphics