Flemming, Preben og Torben.
Dorthe, Bente og Birgit.
Alle fine danske navne, som har været populære gennem tiden. Men nu er de stort set forsvundet. Ifølge Danmarks Statistik, der har holdt styr på danskernes navnevalg siden 1985, er der ikke nogen, der er døbt Flemming siden 2003.
Birgit har ligget brak siden 1999, og det kører slet ikke for navnet Preben. Hvordan kan det være? Hvem kender ikke en sød Preben? Og tænk på Flemming Møldrup og salig Flemming Leth. Har de slet ikke inspireret danskerne?
– Vi er bare nede i dalen mellem to toppe for de her navne, siger Birgit Eggert, der er navneforsker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
– Navne, og især meget populære navne, kommer i bølger sådan cirka hver tredje generation eller med 100 års mellemrum. Så jeg vil stille spørgsmål ved, om Flemming nu også er dødt. Det tror jeg ikke. Men man bruger simpelthen ikke navne til sine babyer, som er navne, man kender mange voksne med.
Flemming kunne sagtens vende tilbage omkring år 2050, vurderer Birgit Eggert, men der kommer næppe til at være så mange, der får navnet som tidligere, simpelthen fordi børn i dag hedder mange flere forskellige navne end tidligere.
I dag lever vi i en mere globaliseret verden, hvor vi præsenteres og inspireres af navne fra mange andre lande og kulturer. Derudover vil mange i dag gerne finde på noget unikt, når de navngiver deres børn.
– Man sætter pris på den her individualisering, der er i samfundet. Man vil ikke give sine børn det samme navn som alle andre. Og navnets funktion er jo at være udpegende, så man ved, hvem man taler om. Og det gør man jo ikke, hvis der er fire, der hedder Mette.
L.O.C. og Hugo Helmig påvirker
De mest populære pigenavne i dag er Emma, Ella og Luna, og hos drengene ligger Oscar, Carl og William pt. i top tre.
Selvom danskernes navnevalg påvirkes af moden, er det mest afgørende imidlertid noget så simpelt som lyden af navnet, forklarer Birgit Eggert.
– I disse år er navne, der ender på A meget populære pigenavne i stort set alle vestlige lande. For drenge kan man godt lide M’er og L’er, og at to vokaler kommer lige efter hinanden, men ikke har samme stavelse. For eksempel Eli-as og Li-am.
Navnet Liam er i øvrigt et eksempel på, at populærkulturen også påvirker danskernes navnevalg, forklarer Birgit Eggert.
– Lige præcis Liam stiger helt vildt for 10-15 år siden fra det ene år til det andet, og det var i forbindelse med, at L.O.C. havde et kæmpe hit. Det samme så vi med navnet Hugo, der steg ret meget i forbindelse med, at Hugo Helmig havde et af sine første hits.
Det skyldes dog, at begge navne allerede passede ind i navnemoden.
– Der var ikke ret mange danske børn, der kom til at hedde Elvis, for eksempel. Det har der været i andre lande. Men ikke i Danmark, siger Birgit Eggert.
Sne og Cirkel trender
De seneste år er der især én navne-trend, som Birgit Eggert har bidt mærke i.
– Man ser i højere og højere grad, at der vælges navne som er identiske med ord i vores øvrige sprog. Man begynder at få godkendt navne som Sne og Cirkel, siger hun.
Drengenavne som Birk og Ask er en del af samme tendens, men passer samtidig også ind i en anden samfundstendens, nemlig at navne, der knytter sig til naturen, er på vej frem.
– Det er stadig på begynder-stadiet, men det er en tendens, vi ser, og det bliver spændende at se, hvor udbredt det bliver.
Navneregler
I Danmark er der klare regler for, hvilke fornavne man må tage. Som hovedregel må dit navn ikke være en til ulempe for dit barn. Og en dreng kan ikke få et pigenavn, ligesom en pige kan ikke få et drengenavn.
Der er i princippet ikke nogen begrænsning på antallet af fornavne, men der findes regler for, hvad du må hedde eller kalde dit barn. Det er Familieretshuset, der håndterer godkendelsen af nye navne.
Kilde: Familieretshuset/Borger.dk
Adolf kan komme igen
I sidste ende er det temmelig sjældent, at navne forsvinder helt, forklarer Birgit Eggert. Der er selvfølgelig eksempler, og tilbage i 1700-tallet kunne man som kvinde godt hedde Tyr (en jysk form af Thyra), men det er væk i dag.
Navne som Rasmine, Thomasine og Andersine, der alle har den samme endelse, er dog forsvundet og kommer næppe tilbage som modenavne.
Og så Maren er stort set væk.
– Det var uden sammenligning det mest udbredte navn i begyndelsen af 1800-tallet, men så gik det bare nedad derfra. Måske blev det så udbredt, at der skal mere end 100 år til, før det kan vende tilbage.
Selv de mest stigmatiserede navne kan vende tilbage, siger Birgit Eggert, og det betyder for eksempel, at hun ikke vil afskrive Adolf helt, selvom det virker uløseligt forbundet med efternavnet Hitler.
– Folks hukommelse er heller ikke længere, end den er. Og Adolf er også et svensk kongenavn, så jeg vil ikke dømme det ude for altid.
Nu hedder du jo selv Birgit, Birgit. Hvordan har du det med, at dit eget navn slet ikke er på mode?
-Jeg behøver ikke hedde det samme som en baby, synes jeg. Men folk tror næsten altid, at jeg er meget ældre, end jeg er, fordi der ikke var særlig mange i 70’erne, der fik det navn. Jeg passede slet ikke ind i min generation og har aldrig mødt en på min egen alder, der hedder Birgit.
