Pamela power
“I took of the mask and the world opened up,” skriver den tidligere Baywatch-skuespiller til sit Instagram-opslag med et billede af sig selv uden sminke. Tidligere var hun kendt for en ja, spartlet, æstetik, og på overfladen lyder det måske som en dråbe i havet, måske ligefrem en ligegyldighed. Pamela Anderson har ikke noget makeup på og hvad så? Men som en kvinde, der er rundet af 90’ernes og 00’ernes æstetik, kender jeg godt følelsen af at være nødt til at ‘put my face on’, før jeg tager på arbejde og går ud i verden.
Om det blot handler om min egen forfængelighed eller nogle strukturelle normer, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed. Men jeg ved, at det skabte enorm opmærksomhed, da 56-årige Pamela Anderson lod sig fotografere med et ‘nøgent’ ansigt til modeugen i Paris i efteråret 2023. Siden har hun holdt stilen og været makeup-fri til diverse events, og så lægger hun kun billeder op på Instagram af sit ansigt on the rocks. Hun ligner en, der hviler i sig selv, og kommentarsporene til Andersons billeder er fulde af god karma.
En kvinde skriver for eksempel: “Thanks Pamela for making me more comfortable with my aging self!” Det er sociale medier, når de er bedst. Jeg tør ikke selv endnu smide masken endnu, men jeg kan mærke, at jeg bliver mere modig af at kigge på Pamela.
/Louise Elly Meyer
Poppens største aften
Der var en periode i 80’erne, hvor man troede, at popmusik kunne være med til at gøre noget ved hungersnød. Bob Geldof startede i England med julesinglen ’Do They Know It’s Christmas’, og det ville amerikanerne ikke sidde overhørig.
Derfor gik Lionel Richie sammen med Michael Jackson for at lave en sang og samle datidens største stjerner for på én nat at indspille et hit, der skulle stryge til tops og sende mad og håb til især Etiopien. Resultatet blev det fænomenale pophit ’We Are The World’, der viser især Michael Jackson og produceren Quincy Jones i deres storhedstid.
Det har Netflix lavet en ganske fin dokumentar over. En film, der behændigt lægger sig i den strøm af nostalgiske dokumentarer som ’The Last Dance’, ’Beckham’ og et hav af andre, der varmer ens kolde tinhjerte som varm olie.
Det er faktisk siden 90’erne lykkedes at halvere hungersnød i verden, og det er målet at udrydde det helt inden 2030. Her har initiativer som ’We Are The World’ nok blot leveret nogle få krummer. Men de skabte kærkommen opmærksomhed om sagen, og der kom en uforglemmelig sang – og nu en dokumentar – ud af det.
/Emil Norsker
Underholdende podcast om ingenting
Det må være den podcast i Danmark, der kommer med mest ujævnt interval. Men når den er her, er den altid værd at høre. Det drejer sig selvfølgelig om ’Programmet om ingenting’, som køres af de to brødre Tobias og Oliver Enné sammen med Tobias Kippenberger.
Baggrunden for konceptet er, at de synes, at samtalen med en gæst er mere interessant, inden mikrofonen tændes, og derfor har de forsøgt at bygge programmet op omkring netop det. Det er sjov small talk om alle de små ting, som kan virke tilforladelige og måske ligegyldige, men som regel altid fortæller noget sigende og underholdende om, hvem vi er.
Det nyeste program er med Rasmus Bruun og Frederik Cilius, og de behøver vel næppe større introduktion – en podcast i deres selskab føles aldrig som ingenting.
/Emil Norsker
