Dengang jeg var en lille dreng, handlede det om at lære at drikke og ryge så hurtigt som muligt. Det var nemlig sejt. Vi købte papvin i Irma, for den var stor, eller Pisang Ambon for den var grøn, eller lunkne Krudtugle-øl, for de var billige, og så sad vi ellers i en baggård eller på nogens værelse og holdt os for næsen og prøvede at få promillerne ned, før vi skulle til fest. Det smagte modbydeligt, men man kunne ikke ankomme ædru til fest, for så var man en taber. Det gjaldt om at være fuld, rigtig fuld, og dermed turde noget og have en undskyldning for sin hormonprægede teenageadfærd.
Det er værd lige at tænke tilbage på ens egen ungdom, når der i disse uger bliver diskuteret alkohol og rygning til unge mennesker. Regeringen er kommet med et forslag om, at dem, der er unge nu, aldrig skal begynde at ryge og skal vente med at drikke alkohol, til de er 18 år.
Kritikere af forslaget råber op om frihed og fest og statskommunisme, og at de voksne har glemt, hvordan det er at være ung. Men det har jeg ikke. Jeg husker drukturene. Jeg husker gruppepresset. Jeg husker slåskampene, privatfesterne, der gik galt, de seksuelle overgreb på piger, som var besvimet af druk i nogens seng, opkast i natbusser, at stavre stive rundt i Københavns gader og lede efter et eller andet, at sidde i et legehus og prøve at ryge bong første gang.
Jeg husker de store københavnske lejligheder på Østerbro og Frederiksberg, hvor de voksne aldrig var hjemme, men det var minibaren og en 100-kroneseddel til pizza, der blev brugt til øl. Jeg husker, at vi gemte poserne med sprut i buskene udenfor, når vi skulle til fest i ungdomsklubben, hvor man ikke måtte drikke, men alle drak hjemmefra og ude på vejen. Jeg husker, de spektakulære drukhistorier vi delte om mandagen i klassen, og jeg husker følelsen af at turde mere, når der var alkohol i maven.
Det er den følelse, at dulme virkeligheden med alkohol, som drukforsvarerne i disse dage, helt misforstået, kæmper for. Man kunne også kæmpe for at passe bedre på vores unge. Man kunne undre sig over, hvorfor vi har så fucked-up et forhold til alkohol i Danmark, at vi er et af de eneste lande i verden, hvor unge drikker (og ryger) så tidligt, fordi det er lovligt og tilgængeligt, og fordi de unge ser de voksne gøre det.
Vi gemmer os bag promillerne og smøgerne, imens vi griner af ”forbuds-Sverige” med deres Systembolaget, og USA, hvor man skal vise ID. Men måske har de andre fat i den lange ende? Når næsten 40 procent af de unge herhjemme siger, at de drikker for ikke at føle sig udenfor, så er det vores kultur, den er gal med.
Selv kæmpede jeg i flere år som teenager med at lære at ryge. Fordi alle de seje røg. De købte 10-styks i kiosken og havde et hemmeligt fælleskab, som jeg higede efter at blive en del af. Men jeg blev altid dårlig af nikotinen. Jeg lærte dog at ryge hash, som 13-årig, hjemme hos en veninde, hvis far røg en joint med os. Så begyndte vi at komme på Staden, især i Fælleskøkkenet, et stort rum fuld af voksne, der røg og drak, hunde, mylder og kaos, der sad vi, mig og min venner, 13-14-15 år gamle og mixede joints og røg os skæve og købte marcipan-croissanter i bageren i Pusher Street, når vi fik fråderen på.
En nat kollapsede min hjerteveninde af druk og hash, hun har været 14-15 år, og jeg troede, hun var død. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg nåede at gribe hendes hoved, da hun faldt, men hun var helt væk. Heldigvis kom der nogle voksne christianitter og hældte en cola i hende, så hun kunne gå, og jeg fik hende i en taxa og vækket min mor, der hjalp os.
Sådan så en helt normal middelklasseungdom ud i København i 1990’erne. Og det med at drikke hver weekend fortsatte helt indtil jeg selv blev mor. Og sådan er der mange, der har det. En del i min omgangskreds blev alkoholikere, en blev indlagt med hashpsykose, to begik selvmord, mange blev voldtaget, flere fik tæv.
Virkelig meget af det dårlige, der sker mellem os mennesker, sker, når vi drikker for meget. Og der er ting, der hører et voksent liv til, men som ikke behøver være normalt eller lovligt for unge. I debatten om alkohol og børn og unge skal vi turde være bedrevidende, altså lytte til dem der ved bedre. Danmark har nogle kedelige statistikker og rekorder over unge og druk. Hver eneste måned dør der for eksempel et ungt menneske på grund af alkohol. Vores unge drikker mere end resten af Europa.
Har man gået en tur i Indre By, Vestergade og Gothersgade for eksempel (det er nok det samme i resten af landet), vil man møde zombiehæren af spritstive unge, grædende teenagepiger, vold, bræk, krænkelser, hærværk og larm til gene for beboerne. Vi ved, at alkohol og unge er farligt. Sundhedsstyrelsen har for nylig meldt ud, at de helt fraråder unge under 18 år at drikke alkohol, fordi det påvirker hjernen. Og rygning er der intet godt at sige om, der er ikke meget frihed i at være afhængig af dyr nikotin, som giver kræft senere i livet.
Så skal vi ikke have større ambitioner på vores børn og unges vegne?
Om få år er det mig, der har en teenagedreng, som jeg skal sende til fest og ud i verden. Tanken om at han drikker 10 bajere og falder i koma i en snedrive, fylder mig med panikangst og hjertebanken. Jeg glæder mig derfor over en sundhedsminister, der tør tænke nyt, lytte til videnskaben og gøre noget for, at vores børn og unge skal vokse op og blive sundere mennesker end deres forældre.
Tænk hvis de kunne få lov at gå til fest og ikke føle, at de skulle drikke sig seje. Tænk, hvis de får lov at huske deres første kys. Tænk, hvis de blev generationen, der aldrig begyndte at ryge.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
