“Det har været en turbulent skilsmisse med mange kriser, konflikter og følelser på spil. Fordi vi var rigtig glade for hinanden,” fortæller Morten Mortensen.
Efter mange timers solo- og parterapi med programmets ekspert og psykolog, Trine Bønnerup, valgte Morten og Søren at blive skilt den 14. juli.
Måske kommer det som en overraskelse for nogle. For mens programmet rullede over skærmen hver torsdag i otte uger, virkede det som om, det gik rigtig godt.
Men da kameraerne slukkede og produktionsholdet forsvandt, begyndte problemerne at banke på.
“Der er nogle ting, som trækker tråde helt fra begyndelsen af programmet,” siger Morten og fortsætter:
“Søren og jeg var enige om, at vi ikke ville snakke om vores sexliv på kamera. Fordi vi var så generøse med andre ting i forholdet.”
Men det betød også, at parret heller ikke snakkede med hinanden om sex. Det blev tabubelagt og svært at snakke om, fordi de var bange for at såre hinanden og skabe konflikter.
Træt og stresset
Og så skete der noget andet, da optagelserne sluttede.
Morten var træt og stresset. Han havde snakket uafbrudt i otte uger og havde ikke flere ord tilbage. Han blev stille og introvert.
“Jeg havde åbnet op omkring nogle meget sårbare ting, som jeg ikke rigtigt vidste, hvor jeg skulle parkere.”
“Jeg knækkede og kunne ikke finde ud af at samle mig selv op bagefter. Og det blev ret afgørende for, hvordan Søren og jeg efterfølgende var sammen.”
I tiden efter higede Søren efter begær og bekræftelse fra Morten, forklarer han. Presset fra produktionen var forsvundet, og han regnede med, at de skulle nyde hinanden og den danske sommer.
Men realiteten blev en anden. Mens Søren søgte bekræftelse, trak Morten sig. Han kunne ikke imødekomme Sørens behov.
Den gode kommunikation, der kendetegnede parret i programmet, var væk.
Det var sårende og forvirrende. Og de oplevede begge, at de hver især havde en masse ting, som de skulle arbejde på.
En ond spiral
Søren forklarer, at de begge to har nogle grundlæggende usikkerheder, som de slår sig på. Usikkerheder, der i bund og grund handler om lavt selvværd hos begge parter. Og i stedet for at gribe hinanden, trigger de hinanden.
“Det blev en ond spiral, hvor vi begge gik og følte, at det var vores skyld, at det ikke fungerede. Så der var en enorm skyldfølelse samtidig med, at vi ville videre,” siger Søren.
“Jeg føler, at vi begge to havde fået sådan et følelsesmæssigt sidestik. Vi var forpustede og trætte og havde lyst til hinanden. Men vi kunne bare ikke få det til at fungere,” siger Morten.
Den efterfølgende tid beskriver Morten som en ‘lorteperiode’. Efter parret blev skilt, snakkede de ikke sammen.
Men da programmet begyndte at rulle på skærmen, startede de i terapi. De fik italesat nogle af de ting, der ikke fungerede i forholdet. Relationen blev prøvet af igen – på godt og ondt.
For en måneds tid siden skete der noget nyt i relationen – de kan nu være i samme rum uden, at psykolog Trine Bønnerup er til stede. De øver sig i at være venner. Men det er stadig både skrøbeligt og sårbart.
“Der er stadig en masse uforløste følelser mellem os. Det er først de seneste par uger, jeg oplever, vi godt kan være sammen uden, at der er romantiske følelser mellem os,” siger Morten og fortsætter:
“Men står jeg ved siden af Søren, så læner jeg mig stadigvæk ind mod ham. Det er sådan en magnetisk kraft. Det er svært for mig. Men vi er også blevet klar over, hvorfor vi ikke skal være sammen.”
Søren bekræfter, at de i dag er venner, men slår også fast, at de ikke er kommet derhen uden hårdt arbejde og hjælp fra Trine Bønnerup.
“Forestil dig, at du skal gå i skilsmisseterapi med en ekskæreste samtidig med, at jeres kærlighedsliv bliver udfoldet på tv. Det er en speciel situation. Og en følelsesmæssig øvelse jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle igennem. Men jeg er rigtig stolt af os,” siger Søren.
Og så har det været ambivalent for Morten at modtage de utallige beskeder fra folk, der følger med i programmet. Søde, velmenende beskeder om, hvor meget folk hepper på parret.
“Inde i fjernsynet kører der de mest sukkersøde, romantiske øjeblikke, mens vi sidder og ikke engang kan være i samme rum. Det har været så underligt.”
