‘Tung bagage’ med Mathias: ”En krop kan se ud på 100 forskellige måder”

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Tung bagage’ med Mathias: ”En krop kan se ud på 100 forskellige måder”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I denne episode af ’Tung bagage’ fortæller Mathias om at tage på som ung voksen, og hvordan det er, når ens krop ændrer sig med alkohol og dårlige madvaner.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

Tung Bagage

Det er et problem at være tyk, mener et flertal af danskerne. For samfundet og den enkelte. Men hvordan er det for de mennesker, der kæmper med vægten og ikke mindst føler tyngden fra omverdens blikke og fordomme?

I denne podcast taler vi med en række helt forskellige danskere. De har alle det til fælles, at de på et tidspunkt har måttet bære på en tung bagage. Det kan være, at eksempelvis for mange kilo har forhindret fertilitetsbehandling, eller det har betydet, at man måtte udholde hånlige kommentarer – enten fra omverdenen eller dem selv.

Vi hører deres historier, taler med deres nærmeste og møder psykolog, Maja Humle, der vil forsøge at lette deres vej en smule.

Podcasten er sponsoreret af Novo Nordisk.

Mathias er 26 år, og han synes selv, at han ser godt ud. Men sådan har det ikke altid været.

Før i tiden brugte han lang tid på at tænke over, at hans krop ikke så ud som de andres. Allerede som 8-årig tog han fat i sin mor, og sammen tog de til sundhedsplejersken, fordi Mathias syntes, han var for tyk.

Det fortæller han i det nye afsnit af podcasten ’Tung Bagage’. Her kan man høre en række forskellige danskere om deres forhold til vægten, og ikke mindst, hvordan omverdenen har forholdt sig til dem.

Spørger man Mathias’ mor, Marianne, var han ikke særlig tyk som barn:

”Mathias var jo ikke en prop, han havde bare en ’blub’ på maven. Kinderne var lidt runde, men jeg synes ikke, du var overvægtig. Jeg hører nu, at det har betydet meget for Mathias. Mere end jeg troede.”

Som 12-årig startede Mathias på elitesvømmehold. I takt med, at han også voksede 10 centimeter i højden, blev han slank, og det varede ved i mange år. Men da han skulle flytte hjemmefra, skete der noget.

”Da jeg flytter hjemmefra, gik jeg fra at blive serviceret i hoved og røv til at stå for alt selv. Det var en vanvittig omvæltning,” fortæller han.

Som udeboende har Mathias ikke overskud til træning og til at sammensætte sunde måltider.

”Jeg begynder at tage på. Det bliver de lidt nemme, kalorietunge retter jeg tyr til. Derudover begynder jeg at drikke meget i weekenden. Så tager man virkelig meget på,” siger Mathias.

Der gik en del tid, før Mathias lagde mærke til, at hans krop havde ændret sig. En sommerdag på altanen kiggede han ned af sig selv:

”Puha, det er vist ikke helt godt det her. Hvordan kunne jeg lade det stå til så længe, og hvorfor har jeg ikke opdaget det noget før?” 

Men spørger man Mathias, så er han ikke lige så ked af sit udseende, som da han var barn. Det er en af grundende til, at han medvirker i denne podcast. Han vil nemlig at tage hul på snakken om mænd og drenge, der vejer for meget. For spørger man Mathias, så er det i orden at veje lidt ekstra:

”En krop kan se ud på 100 forskellige måder. Det er fair at være, som man er. Jeg ser godt ud, som jeg er,” fortæller Mathias.

Musik: Tristan Helleskov Wieleman 

Casting: Tina Bremer

Optagelse, klip og tilrettelæggelse: Maria Dønvang

Redaktør: Emil Norsker

Indholdet i denne podcast er udviklet i samarbejde med og sponsoreret af Novo Nordisk.

Find mere om
Footer graphics