Tilbage da ruder konge var knægt, var de to værter på musikpodcasten ‘Rockhistorier’, Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch, dybt forelskede i Chrissie Hynde og hendes sorte læderjakke, stramme jeans og helt gennemførte fuck-you-attitude, der osede fra enhver af hendes bevægelser. I dag fylder hun rundt, og de to værters pubertære betagelse af rockmusikeren, har udviklet sig til, at de betragter sig selv som ”hardcore fans” den dag i dag.
Men det lå ikke altid i kortene at Chrissie Hynde skulle blive en ikonisk rockmusiker. Da hun voksede op i byen Akron i Ohio, var hun nemlig en helt almindelig amerikansk pige fra en helt almindelig familie. Men da hun ramte puberteten, begyndte det billede at ændre sig.
”Hun bliver Rasmine Modsat. Hun lukker ned, hun holder op med at gøre sig umage i skolen, hun begynder at tage enormt meget narko. Især LSD”, forklarer Klaus Lynggaard i podcasten.
Alt imens hendes interesse for skolen daler drastisk, så eksploderer hendes interesse for musik. Hun ligger i timevis foran radioen, hvor hun hører alle de store britiske rockorkestre, og langsomt begynder hun at formulere en mission for sit liv: Hun vil være med i et band.
Cool hangaround
Denne søgen efter musikalske legekammerater sender hende til London i 1973. Her begynder hun at skrive for musikmagasinet New Musical Express, og hun arbejder i punkinnovatørerne Vivienne Westwood og Malcolm McLarens tøjbutik på Kings Road i London, der bliver arnestedet for hele punkens fetich-inspirerede æstetik. Her hænger hun ud med medlemmer af bandet Sex Pistols og forsøger at danne bands med musikere, der senere bliver en del af legendariske orkestre som The Clash og The Damned.
Men det skal blive 1978, før hun møder bassist Pete Farndon, guitarist James Honeyman-Scott og trommeslageren Martin Chambers. De danner sammen bandet The Pretenders, som formår at blande rockens vilde energi og attitude med Chrissie Hyndes evige fokus på den gode sang.
”Det var jo både sådan nogle som os, der gerne ville være lidt seje i det, der kunne lide dem, men samtidig var mainstream-publikummet også med”, forklarer Henrik Queitsch.
The Pretenders – 1995. Foto: PR
Gennembruddet kommer
The Pretenders får deres store gennembrud med hittet ”Brass In Pocket”, der eftersigende er Chrissie Hyndes forfejlede forsøg på at lave en Motown-sang.
En sang, hvor hun flere gange proklamerer: ”I’m special”. Og speciel det var hun.
”Det var første gang, jeg hørte en kvinde, der stillede sig frem og sagde: ’Det er mig, der har bukserne på.’ Det var en meget, meget anderledes tone. Det var uimodståeligt. Det var så fedt, at nogen havde den attitude”, fortæller Klaus Lynggaard.
Katastrofen indtræffer
Herefter går det stærkt, og The Pretenders kommer på alles læber.
Men allerede efter gruppens anden plade, der udkommer i 1982 smider Chrissie Hynde bassisten Pete Farndon ud på grund af hans tiltagende heroinmisbrug. Og for at det ikke skal være nok, så går der kun få dage før guitaristen James Honeyman-Scott dør af en kokainoverdosis.
Siden da har Pretenders bestået af Chrissie Hynde og et skiftende galleri af hyrede musikere – for gruppen findes stadig, selvom den har ført en mere tilbagetrukket tilværelse her i det nye årtusinde.
Men kærligheden til det oprindelige The Pretenders er stadig intakt for Chrissie Hynde.
”Da bandet kom i Rock’n’Roll Hall of Fame udtalte Chrissie, at Pretenders har været et ’tribute band’ til Farndon og Honeyman-Scott lige siden de to tidligere medlemmer døde”, forklarer Henrik Queitsch
En musiker med stærke holdninger
Chrissie Hynde har igennem årene også markeret sig som en musiker med stærke holdninger. Hun blev f.eks. engang arresteret til en dyrerettigheds-demonstration i Paris, hvor demonstranterne blokerede gaden og smurte rød maling på en Kentucky Fried Chicken-restaurant.
”Hun er i det hele taget vred, virker det til, når man læser interviews med hende. Hun er ikke blevet mellow med årene, eller tilgivende eller almoderlig overhovedet. Hun er stadig spids og skarp”, siger Klaus Lynggaard.
Og den vrede har Klaus Lynggaard fået at føle på egen krop. For da han engang skulle interviewe hende på et hotelværelse i forbindelse med en turné, kom han til at åbne interviewet med en joke, hvorefter rockmusikeren nægtede at svare på spørgsmål fra den udsendte journalist.
”Siden dengang har jeg aldrig åbnet et interview med en joke. For selvom jeg selv synes, det var sjovt, så synes Chrissie altså virkelig IKKE, at det var det”, fortæller Klaus Lynggaard.
Du kan høre hele historien om Chrissie Hyndes karriere på linket her.
