Bob Dylan har altid været en mand, der delte vandene, men ikke desto mindre er han stadig en af Klaus Lynggaard og Henrik Queitschs absolutte favorit kunsternere.
– Man skal altid lige teste om ens kommende partner kan lide Bowie og Dylan. Hvis ikke, så er det nok ikke et match alligevel, griner Klaus Lynggard og tilføjer, at hans kone heldigvis også er helt pjattet med Dylan.
I denne udgave af ‘Rockhistorier’ er det altså endnu en gang Bob Dylan, der er i centrum, men denne gang er det årene omkring ‘Under the Red Sky’ og frem til det monumentale ‘Murder Most Foul’ i 2020, der kommer under luppen.
– I den her periode har vi faktisk været heldige og høre Dylan spille koncerter flere gange både i udlandet og i Danmark. Jeg husker blandt andet en forrygende koncert i Randers, hvor han nærmest smilede på scenen – noget, de færreste nok har oplevet, fortæller Henrik Queitsch.
– Ja, den koncert kan jeg også godt huske. Men jeg har også oplevet noget, som heller ikke er mange forundt. Jeg var jo så heldig at få lov til at mærke Dylans berygtede håndtryk i levende live, fortæller Klaus Lynggaard og tilføjer, at det var nærmest som at holde en død fisk i hånden, helt kold og fugtig.
I dagens program hører vi om, hvordan Dylan genopstod med et album om det at ældes, og vi følger ham videre ind i den støvede amerikanske mytologi, hvor gamle blueslinjer og afroamerikanske musiktraditioner bliver blandet med postmoderne humor og undergangsstemning.
– Det hele hænger sammen hos Dylan. Der er altid noget, man kan dykke ned i, og så spiller bandet jo intet mindre end forrygende sammen, lyder det begejstret fra Henrik Queitsch.
Fra ‘Born in Time’ til det 17 minutter lange attentat på amerikansk uskyld i ‘Murder Most Foul’ tegner Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard et portræt af en kunstner, der i sine sene år måske blev mere sandfærdig end nogensinde før.
– I sine senere år bliver han virkelig bidt af americana-lyden. Fortællingerne er i fokus, og det hele skal være meget naturalistisk, fortæller Klaus Lynggaard.
– Noget af det sjove ved den tradition er jo, at man gerne må “låne” lidt fra hinanden. Der er derfor altid mange referencer eller inspirationsdele i Dylans senere musik, siger Henrik Queitsch og tilføjer, at der i et af dagens numre faktisk er over 70 små bidder fra andre steder.
Hvilket nummer der har lånt imponerende meget fra andre steder, og hvad de to musikentusiaster ellers har at fortælle om en af deres all time favourites kan du høre meget mere om i podcasten.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Spilleliste:
“Born in Time” (Under the Red Sky, 1990)
“Not Dark Yet” (single, 1997, Time Out of Mind, 1997)
“Love Sick” (Time Out of Mind, 1997)
“Standing in the Doorway” (Time Out of Mind, 1997)
“Cold Irons Bound” (Time Out of Mind, 1997)
“Dreamin’ of You” (Time Out of Mind outtake, udgivet på Tell Tale Signs, The Bootleg Series Vol. 8, 2008)
“Things Have Changed” (Wonder Boys OST, 2000)
“High Water (for Charley Patton)” (Love and Theft, 2001)
“Sugar Baby” (Love and Theft, 2001)
“Workingman’s Blues #2” (Modern Times, 2006)
“Ain’t Talking” (Modern Times, 2006)
“Huck’s Tune” (fra soundtracket til Lucky You, 2007)
”Beyond Here Lies Nothin’” (Together Through Life, 2009)
“I Feel a Change Comin’ On” (Together Through Life, 2009)
“Pay in Blood” (Tempest, 2012)
“Murder Most Foul” (Rough and Rowdy Ways, 2020)
