Henrik Queitsch Klaus Lynggaard

‘Rockhistorier’ om post-punk: Negativ un-easy listening fra en angstfyldt tid

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Olivia Sif Hahn

‘Rockhistorier’ om post-punk: Negativ un-easy listening fra en angstfyldt tid

Eller vælg, hvor du vil lytte

Rochistorier retter spotten mod begrebet postpunk og den tid, den opstod i. Hård, men spændende. Det ved de to herrer Queitsch og Lynggard alt om. De var der selv.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch

Parallelt med 1976-punken dukkede en række navne frem, der alle vendte sig mod rockmusikken, som den havde udviklet sig op gennem 1970erne. Væk med arven fra den sorte musik og begreber som swing og synkoper til fordel for et stift, neurotisk, sammenbidt og ’hvidt’ udtryk med et overvejende negativt drive.

Alting vendtes på hovedet i forsøget på at finde et udtryk, der kunne dække tidens stemning af opløsning, nedtur, angst og paranoia i kølvandet på oliekrise, strejker, storbyer i forfald terror, politisk polarisering, våbenkapløb, massiv ungdomsarbejdsløshed, racespændinger og en udbredt pessimisme. Uden at glemme at være ung og trykke den af, selvom det kom lidt anspændt til udtryk, idet speed var scenens foretrukne drug.

Den amerikanske version af punk var fra starten mere differentieret og mindre rigid end den britiske, og måske var Clevelands stolte sønner Pere Ubu det første egentlige postpunk-band. Men også The Residents, Tuxedomoon, Television, Talking Heads og Devo var tidligt ude med stilskabende udgivelser.

Disse bands nød dog større anerkendelse i det grå, postindustrielle England, hvor hver større by havde en aktiv musikscene, hvor de nye muligheder udforskedes med brask og bram. Navne som Wire, Public Image Ltd, The Pop Group, Joy Division, The Slits og Magazine skabte nye veje, mens et netværk af små uafhængige pladeselskaber gjorde det muligt at få musikken ud på plade.

Playliste

Pere Ubu: 30 Seconds over Tokyo (1975)
Buzzcocks: Boredom (1977)
Devo: Jocko Homo (1978)
The Fall: Bingo Master’s Break-Out! (1978)
Wire: I Am the Fly (1978)
Public Image: Poptones (1979)
The Pop Group: We Are All Prostitutes (1979)
Magazine: Permafrost (1979)
The Slits: Typical Girls (1979)
Joy Division: New Dawn Fades (1979)
Young Marble Giants: Brand – New – Life (1980)
Sods: Marble Station (1981)
Tuxedomoon: Incubus (Blue Suit) (1981)
Birthday Party: King Ink (1981)
Ballet Mécanique: Leathern (1981)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics