’Rockhistorier’ om Talk Talk: ”De blev bare bedre, som tiden gik”

Foto: Søren Bidstrup/NF/Ritzau Scanpix

’Rockhistorier’ om Talk Talk: ”De blev bare bedre, som tiden gik”

Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch taler i dette afsnit af ’Rockhistorier’ om det engelske band Talk Talk, hvis lyd gennemgik en drastisk udvikling op igennem 80’erne, og i dag har tilegnet sig kultstatus i den musikalske verden.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Talk Talk nåede aldrig at toppe hitlisterne i deres hjemland, men deres postrockede lyd bragede ud over resten af Europa. Også hjemme hos Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch    

”Det var dejligt for mig rent personligt at genhøre de her plader. ”

Bandet bestod af Mark Hollis, Lee Harris, Paul Webb og Simon Brenner. I det her afsnit af ’Rockhistorier’ følger vi nummer for nummer den drastiske udvikling, bandet gjorde sig over de fem albums, de nåede at udgive på de otee år de eksisterede.

”Allerede i starten af deres karriere er det tydeligt, hvor fremragende en sanger Mark Hollis var, men også hvor god en sangskriver, han var. Han kunne begge dele.”   

Trods deres store talent røg de ikke til tops af hitlisterne lige med det samme. Men det ændrede sig, for deres lyd gennemgik en stor forandring igennem deres karriere.

”Det er ikke, fordi den første plade er dårlig, men de blev bare bedre, som tiden gik.”

Talk Talk er senere blevet krediteret for at være med til at have lagt fundament til post-rocken, grundet deres lyd mod slut, der var mere enkel, jazzet og fuld af styrke. Bandets lyd bevægede sig mere og mere i forsangeren Mark Hollis’ retning. 

”De andre bandmedlemmer blev mere marionetter i Mark Hollis’ musikalske vision. Han hev gerne en anden trommeslager eller bassist ind, hvis han synes, at nummeret krævede det”

Ifølge Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch toppede Talk Talk deres potentiale i slutningen af bandets eksistens. Det engelske band har i dag tilegnet sig en kultstatus, og der er stadig mange, der efterspørger deres plader rundt om i butikkerne.

”Når man hører deres to sidste plader, er der ikke et eneste nummer, man får lyst til at springe over. Man kan sætte sig i sin lænestol og nyde hele værket”

Støt Rockhistorier

De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Trackliste:

”Mirror Man”

”Talk Talk”

”Today”

”My Foolish Friend”

“It’s My Life”

”Such a Shame”

”Does Caroline Know?”

“Life’s What You Make It”

“Give It Up”

“Happiness Is Easy”

“I Believe in You

”Desire

“Ascension Day”

”After the Flood

“The Colour of Spring”

“A New Jerusalem”

Find mere om
Footer graphics