Rockhistorier

‘Rockhistorier’ om The Go-Betweens: Indierockens største kultband holder stadig efter 43 år

‘Rockhistorier’ om The Go-Betweens: Indierockens største kultband holder stadig efter 43 år

Bandet The Go-Betweens egen historie er blottet for tidens rock’n’roll livsstil og skandaler, men hvad de manglede bag kulissen kom til live i deres kompositioner.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

’Rockhistorier’ starter denne gang i Australien. Nærmere bestemt på et dramakursus på universitetet i Brisbane, Queensland, hvor forstadsknægten Robert Forster i efteråret 1977 møder den jævnaldrende Grant McLennan, der var vokset op på en kvægfarm. Der er god kemi mellem de to ungersvende, og da Robert allerede er fanget af musikken, spiller guitar og har forsøgt sig i et par grupper, opfordrer han Grant til at lære at spille bas, så de kan danne et band sammen.

Som sagt så gjort, og i april 1978 optræder de offentligt for første gang sammen med en ven på trommer. Måneden efter går de i studiet og indspiller en ode til den amerikanske skuespiller Lee Remick, der også bliver titlen på debutsinglen. B-siden er en hyldest til den lokale bibliotekar Karen, hvilket ligesom gruppens navn, der stammer fra en engelsk roman af L.P. Hartley fra 1953, understreger, at vi har med et par belæste unge herrer at gøre. Det kan også høres i deres tekster.

Som så mange andre håbefulde australske bands – blandt andet vennerne i The Birthday Party – bosætter The Go-Betweens sig i London, og i årene 1983 til 1988 udsender de fem strålende album, der elskes af anmelderne og ignoreres af publikum. De kaster derefter håndklædet i ringen, og både Forster og McLenann søsætter væsentlige solokarrierer. I 2000 finder de dog sammen igen, og det bliver til endnu tre fine album, inden McLennan dør af et hjerteanfald under tragiske omstændigheder blot 48 år gammel i 2006.

The Go-Betweens er blevet kaldt det ultimative kultband, og makkerparret Forster og McLenann kan godt høres som indierockens svar på Lennon og McCartney. Gruppens historie er ikke præget af de store skandaler til trods for, at den på et tidspunkt bestod af to kærestepar. Narko og sprut er der heller ikke meget af. Til gengæld hører sangskrivningen til blandt periodens ypperligste. Ja, vi blev faktisk forbløffede over, hvor meget lortet holder, da vi gav pladerne et genhør. Og det er trods alt det vigtigste.

Playliste:

  • “Lee Remick” (1978)
  • “People Say” (1979)
  • “Your Turn, My Turn” (1981)
  • “Hammer the Hammer” (1982)
  • ”Cattle and Cane” (1983)
  • “Part Company” (1984)
  • “River of Money”” (1983)
  • “Bachelor Kisses”, (1984)
  • ”Draining the Pool for You” (1984) 
  • “Spring Rain” (1986)
  • “The Wrong Road” (1986)
  • “The Clarke Sisters” (1987) 
  • “Bye Bye Pride” (1987)
  • “Streets of Your Town” (1988)
  • “Dive for Your Memory” (1988)
  • “Rock and Roll Friend” (1988)
  • “Going Blind” (2000)
  • “Caroline and I” (2003)
  • ”Darlinghurst Nights” (2005)

Støt ‘Rockhistorier

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics