Skal man indramme Lou Reed er det svært at komme udenom alkoholen og stofferne, som i høj grad påvirkede både mennesket og musikeren. Men historien om det tidligere ’The Velvet Underground’-medlem byder også på stor musikalsk produktivitet, der ligesom hans privatliv også ofte svinger mellem toppen af hitlisterne og eksperimentelle nedture.
Efter det selvbetitlede album ’Lou Reed’ havde gået forholdsvis ubemærket hen i foråret 1972, så kommer der for alvor hul igennem med ’Transformer’ senere på året. Med hits som ’Walk on the Wild Side’ og ’Perfect Day’ får Lou Reed for alvor fat i et bredere publikum, men albummet gemmer også på mere skjulte skatte, som ’Rockhistorier’ fokuserer på i denne episode, blandt andet sangen ’Andys Chest’, der handler om dengang Andy Warhol blev skudt af en radikal feminist.
Kigger man udover Lou Reeds karriere, er hans største albums tit efterfulgt af noget kontrært, der trækker i en anden retning, og som ikke når samme højder på hitlisterne. Det skete både efter ’Transformer’ og på bagkant af salgssuccesen ’Sally Can’t Dance’, hvor han året efter udsendte ’Metal Machine Music’.
”Nu havde han jo fået sin højeste hitlisteplacering. Og så tænker man, hvad gør man så? Ja, hvis man er Lou Reed, så indspiller man et dobbeltalbum med guitarfeedback, og ikke noget andet. Der er 64 minutter og 4 sekunders… guitarstøj,” fortæller Henrik Queitsch.
Han bakkes op af Klaus Lynggaard, der har lyttet hele albummet igennem, men alligevel tænker, at det egner sig bedst til diskret at få folk til at forlade ens dagligstue, når middagsselskabet har trukket i langdrag.
”Man kommer ind i pyjamas med tandbørste, og de bliver siddende. Så sætter man bare ’Metal Machine Music’ på, så går der ikke særlig lang tid, så kommer de i tanke om, at de faktisk er enormt trætte. Det er en god skrub-af-plade.”
Da Lou Reed i 1977 besøgte Danmark i forbindelse med en tour på bagkant af ’Rock’n’Roll Heart’-albummet, så var der også masser af attitude i luften. Efter en veloverstået koncert i København, stod en veloplagt Lou Reed foran en fyldt sal i Århus, men da en fyldt øldåse rammer ham, trækker han sig fra scenen og så bryder kaos ellers ud blandt publikum.
”De går helt amok og smadrer Vejlby-Risskov Hallen. Det synes vi jo var fedt og gav ham kredit. For mig var det sådan… Hvis han kan forårsage så meget ballade, så må han jo være en fed fyr.” fortæller Klaus Lynggaard.
I episoden beretter de to ’Rockhistorie’-værter også om andre mindeværdige koncerter, der blev til albums, kærlighedsforholdet til den transkønnede Rachel Humphfrey, og historien om, hvordan Bruce Springsteen pludselig sneg sig ind i 20 sekunder på nummeret ’Street Hassle’.
Støt ‘Rockhistorier’
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Trackliste
1. “I Can’t Stand It” (1972)
2. “Going Down” (1972)
3. “Andy’s Chest” (1972)
4. “Make Up” (1972)
5. “Men of Good Fortune” (1973)
6. “Caroline Says II” (1973)
7. “The Kids” (1973)
8. “White Light/White Heat – Live” (1974)
9. “Sally Can’t Dance” (1974)
10. “Kill Your Sons (1974)
11. “Metal Machine Music – 1:32 edit” (1975)
12. “Kicks” (1975)
13. “Charley’s Girl” (1975)
14. “Coney Island Baby” (1975)
15. “Rock and Roll Heart” (1976)
16. “Street Hassle”: 1. “Waltzing Mathilda” 2. ”Street Hassle” 3. Slipaway” (1978)
17. ”I Wanna Be Black – Live” (1978)
18. “Disco Mystic” (1979) 19. “City Lights” (1979)
