‘Rockhistorier’ med Tachys: “Vi fandt inspirationskilder, vi ikke var klar over”

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Rockhistorier’ med Tachys: “Vi fandt inspirationskilder, vi ikke var klar over”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I denne uge har Rockhistorier besøg af duoen Tachys, der består af Mew-forsangeren Jonas Bjerre og Blue Foundation-grundlæggeren Tobias Wilner. De har medbragt en række numre, der har været betydningsfulde for dem.

En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Siden deres helt unge teenageår har Jonas Bjerre og Tobias Wilner arbejdet sammen på forskellige projekter. De spillede blandt andet i bandet ‘Den Orange Hund’ i 1990’erne, der senere blev til ‘Chien Orange’.

Deres musikalske sidespring har dog altid været midlertidige, så det er først nu, at de kan præsentere et helstøbt fællesprojekt. Sidste år debuterede duoen med singlen ‘When The World Wakes Up’, og de har netop udgivet deres debutalbum ‘Tachys’, der er lige dele pop og eksperiment.

“På et tidspunkt under cornona-nedlukningen lejede jeg et studie lige ved siden af Tobias’ studie, og så havde vi begge nogle turnéer, der var blevet aflyst, og pludselig havde noget tid, vi ikke troede, vi ville have. Og så begyndte vi at sende idéer frem og tilbage til hinanden. Det var sådan, Tachys opstod,” fortæller Jonas Bjerre.

De gæster ‘Rockhistorier’ i denne uge, og traditionen tro har de taget noget af den musik med, som de elsker, og som har formet dem.

“loveless’ af my bloody valentine er så alien (red. fremmed) og familiær på samme tid. Jeg synes virkelig, det er et mesterværk, og det er sådan et album, jeg næsten aldrig hører, fordi når jeg hører det, tænker jeg, hvorfor skal jeg overhovedet prøve at lave musik. For det kan du slet ikke hamle op med,” fortæller Jonas Bjerre, og Tobias Wilner tilføjer:

“my bloody valentine har betydet helt vildt meget. Vi fik at vide, at vi skulle lave en lille liste, og jeg vidste, at det var en af de plader, som har stor betydning for os begge, så jeg skrev: Jonas du får den’

Deres medbragte playliste spænder vidt og vi får hele paletten, som Tobias Wilner fortæller:

‘Vi er sammensat af mange ting, og jeg synes, det var sjovt, at man fik hele paletten fremfor, at vi kun spillede dreampop eller electronica, men at vi også fandt nogle af de inspirationskilder, vi ikke lige var klar over.”

Spilleliste

Tachys: “When the World Wakes Up” (2022)

Autechre: ”Eutow” (1995)

Lilito: ”Say” (2020)

Daniel Johnston: ”Some Things Last a Long Time” feat. Kramer (1989)

my bloody valentine: “only shallow” (1991)

Wu-Tang Clan: “Protect Ya Neck” (1993)

Luzmila Carpio: “Jiwasay” (1994)

Cocteau Twins: “Blue Bell Knoll” (1988)

Death Grips: “Get Got” (2012)

The Fall: “Mountain Energy” (2003)

Molina: “Venus” (2019)

Ingram Marshall · The Maia Quartet · The Dunsmuir Piano Quartet:

“Entrada: At the River” (1997)

Anne Linnet · Marquis De Sade: ”Ingen anden drøm” (1986)

Sonic Youth: ”Kool Thing” feat. Chuck D (1990)

Kate Bush: ”Cloudbursting” (1985)

Alice Coltrane: “Galaxy Around Olodumare” (1972)

Swirlies: “San Cristobal de las Casas” (1996)

Bob Dylan & Johnny Cash: “Girl from the North Country” (1969)

Angèle Dubeau & La Pietà: ”Spiegel im Spiegel” (Arvo Pärt 1978-

komposition; 2010-indspilning)

Tachys: “Pierce” (2022)

Støt Rockhistorier

De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Find mere om
Footer graphics