Det er de færreste, der udsender deres første soloplade efter 45 år i branchen, men musiker Nils Lassen har haft travlt med så mange forskelligartede projekter, at det er et under, han overhovedet har haft tid til det.
– Den positive betegnelse for denne her mangel på retning i min karriere hedder ‘vidt forgrenet’ og er et term, som kommer fra Klaus Lynggaard, smiler komponist og sangskriver Nils Lassen, der i denne episode deler ud af sine egne rockhistorier.
Både Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard nikker genkendende til dette begreb. Selvom de to værter primært kender dagens gæst fra 80’ernes postpunkmiljø i København, har Nils Lassen også sat sine spor i ambient- og popgenren samt komponeret musikken til flere teaterstykker og film – heriblandt Søren Faulis sort-hvid punk-film ‘De Skrigende Halse’.
Han gjorde sig først bemærket i det københavnske punkmiljø i de tidlige 80ere som medlem af postpunk-ensemblet Cinema Noir, for siden at blive medlem af digteren Morti Vizkis band. De følgende år indgik han i diverse konstellationer og udsendte i 1997 ‘Lost in the Woods‘ med orkesteret Dreamtones, og i samme tidsrum to cd’er som del af duoen Nature™ sammen med Master Fastman. Senest har han som BlackieBlueBird i selskab med sangerinden Heidi Lindahl udsendt fire americana-inspirerede lp’er.
‘Fingerprints’ er en meget passende titel til Nils Lassens første soloalbum, der grundet de mange års erfaring, er landet stilsikkert på hylderne i diverse pladebutikker hen over sommeren.
– Du udsendte en single for 40 år siden ved navn ‘Mermaid’, mindes Klaus Lynggaard, der hurtigt får bekræftelse fra kunstneren selv, men flere soloværker blev det altså ikke til i første omgang.
Derfor har de to værter også ventet længe på at sætte nålen i rillen på den friskpressede plade fra Nils Lassen, der blandt andet gemmer på nummeret ‘Under the morning star’, som også er den første sang på playlisten i denne episode af Rockhistorier.
Det kongelige danske punkmiljø
Nils Lassens gæstebud er en næsten lineær rejse gennem de årtier, der har formet ham som musiker. Højtalerne flyder med lydbølger fra 60’ernes The Beatles og 70’ernes Bread, før playlisten sender de tre mænd i studiet tilbage til 80’erne med numre som ‘Ghost Town’ fra The Specials og ‘Walking on Red’ fra Sort Sol.
– Det er jo en fantastisk tid, for der er man jo blevet en ung mand, der lander i ‘det kongelige danske punkmiljø’, husker Nils Lassen om det årti, hvor også han fandt sig selv som musiker.
– Jeg møder ligesindede, der heller ikke kan spille og så laver vi et orkester, der hedder Cinema Noir, fortæller Nils Lassen, og tilføjer, at han dengang også var meget inspireret af de alternative musikere fra Tyskland.
I 80’erne spillede Nils Lassen en opvarmningskoncert med sit orkester Cinema Noir, da den eksperimenterende musikgruppe Einstürzende Neubauten fra Vestberlin, kom til spillestedet Saltlageret i København.
– Det var der, hvor de borede hul i scenen, mindes Henrik Queitsch, der også så Nils Lassen optræde den aften.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Playlisten:
Nils Lassen: “(That’s What She Said) Under the Morning Star” (2025)
The Beatles: “She Loves You” (1963)
Bill Purcell: “Our Winter Love” (Re-recorded 2008. Or. version 1963)
Slade: “Skweeze Me, Pleeze Me” (1973)
George McCrae: “Rock Your Baby” (1974)
David Essex: “Rock On” (1973)
Feo: ”Rundgang” (1971)
Bread: ”Guitar Man” (1972)
ESG: “You’re No Good” (1981)
The Specials: “Ghost Town” (1981)
Moral: “Whispering Sons” (1984)
Sort Sol: “Walking on Red” (1980)
Madonna: “Ray of Light (Album Version)” (1998)
Beastie Boys: “Sabotage” (1994)
Ernest Stoneman: “The Wreck of the ’97” (1927)
Ralph Stanley: “Oh Death (A Capella)” (2000)
The Swan Silvertones: “My Rock” (1959)
Cher: “For What It’s Worth” (1969)
Frank Sinatra: ”I Loved Her” (1981)
Knud Odde: ”Det knaldhårde mørke” (2022)
