Dine værter har svært ved at få armene ned, når det gælder den amerikanske sanger og sangskriver Tim Buckley, som trods et højt kunstnerisk niveau og en sangstemme af en anden verden aldrig kom ud over kultstadiet. Hans kompromisløse musikalske kurs betød, at publikum droppede ham, og han døde for præcis 50 år siden. 28 år gammel, fattig og glemt.
I dette afsnit vil Rockhistorier råde bod på Buckleys oversete status med en introduktion til en af rockhistoriens helt store sangstemmer.
Pinup for ’the summer of love’
Da Tim Buckley i 1967 udsendte sin anden lp, barokpop albummet ‘Goodbye and Hello‘, ramte han klokkerent tidsåndens hippieidealer om en smukkere, vildere og bedre verden. En original sangskriver med en stemme, der spændte fem og en halv oktav og gerne med mystisk-romantiske tekster af vennen Larry Beckett. Tim Buckley var fra starten svær at kategorisere. Det var hverken folk, rock, pop eller jazz, men lidt af det hele. Så 20 år gammel blev han med sit store hår, smukke øjne og et skælmsk smil et billede på ‘the summer of love’ – et socialt og kulturelt fænomen, der opstod i sommeren 1967, og som var kendetegnet ved en koncentration af hippier, der samledes i San Francisco.
Men Buckley nægtede at lade sig sætte i bås, og i selskab med diverse eksperimenterende musikere forlod han de faste sangstrukturer. Albummet Starsailor – som indeholder det gudesmukke ”Song to a Siren” – blev siden anset som et seriøst hovedværk, der igen og igen dukker op på lister over verdens bedste albums. Det kom desværre ikke Buckley til gode, idet han efter yderligere tre mere kommercielt funk- og poporienterede lp’er døde af en overdosis i 1975, blot 28 år gammel.
Det hører med, at han som 18-årig giftede sig med sin ungdomskæreste, men da han i 1966 udsendte sin debut-lp, var parret allerede skilt. Mary Guibert sad derfor alene tilbage med sønnen Jeff, der fulgte i faderens fodspor, og debuterede i 1994 det mesterlige Grace, men tragisk nok druknede som 30-årig uden at have færdiggjort efterfølgeren.
Lyt til ugens episode af ‘Rockhistorier’ og bliv meget klogere på Tim Buckleys liv og virke.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Playlisten:
”Aren’t You That Girl” (Tim Buckley, 1966)
“Song Slowly Song” (Tim Buckley, 1966)
“I Never Asked to Be Your Mountain – Live” (Live at the Folklore Center, March 6th, 1967.)
“Lady, Give Me Your Key” (Lady, Give Me Your Key: The Unissued 1967 Solo Acoustic Sessions)
“Pleasant Street” (Goodbye and Hello, 1967)
“Phantasmagoria in Two” (Goodbye and Hello, 1967)
”Goodbye and Hello” (Goodbye and Hello, 1967)
“Hallucinations” (Dream Letter – Live in London 1968)
”Buzzin’ Fly” (Happy Sad, 1969)
”Dream Letter” (Happy Sad, 1969)
”Chase the Blues Away – Live” (Live at the Troubadour 1969)
”Happy Time” (Blue Afternoon, 1969)
”The River” (Blue Afternoon, 1969)
“I Had a Talk with My Woman” (Lorca, 1970)
”Come Here Woman” (Starsailor, 1970)
”Song to the Siren” (Starsailor, 1970)
“Make It Right” (Greetings from L.A.,1972)
“Sefronia – After Asklepiades, After Kafka” (Sefronia, 1973)
“Sefronia – The King’s Chain” (Sefronia, 1973)
”Who Could Deny You” (Look at the Fool, 1974)
