‘Rockhistorier’ med Bisse: “Jeg er kæmpe fan af C.V. Jørgensen, og det vil forfølge mig til min dødsdag”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

‘Rockhistorier’ med Bisse: “Jeg er kæmpe fan af C.V. Jørgensen, og det vil forfølge mig til min dødsdag”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I denne uge gæster den danske sangskriver og musiker Thorbjørn Radisch Bredkjær, bedre kendt som Bisse, studiet. Sammen med værterne gennemgår han de sange, der har fulgt ham gennem årene.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

“Jeg laver min musik i et naturligt tempo for mig, men jeg er stor fan af Kendrick Lamar, CV. Jørgensen og Frank Ocean, som excellerer i at bruge meget lang tid på deres plader,” lyder det fra Bisse, der netop har udgivet sit 13. album ‘Homunculus’ på bare syv år.

“Det må nok være en eller anden form for danmarksrekord,” siger Klaus Lynggaard.

Bisse har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra han har en bachelor i sangskrivning. Før han kastede sig ud i solokarrieren, skrev han sange og spillede på keyboard i gruppen Spillemændene. Han debuterede med EP’en ‘ER VI PÅ?’ i 2014, der kort efter blev efterfulgt af debutalbummet ‘PMS’ i 2015.

“Jeg kommer jo egentlig fra Shu-Bi-Dua og sange som ‘Familien Kom Til Kaffe’, det siger mig ikke så meget i dag. Der skete noget, da jeg fyldte 14-15 år, hvor jeg opdagede noget musik, som jeg stadig synes er spændende i dag,” siger Bisse, der også spillede klaver og jazz i mange år, da han var teenager.

Bisses musik sammenlignes ofte med C.V. Jørgensen, som er et af hans musikalske forbilleder, og i denne episode fortæller han, hvordan det er, at stå i skyggen af en af landets største sangskrivere.

“Jeg er jo kæmpe stor fan af ham, og det vil jo nok forfølge mig til min dødsdag, at jeg stod i skyggen af ham. Så det har været svært for mig, og det er det til tider stadig,” siger han om sit forhold til C.V. Jørgensen.

Bisse har medbragt en playliste med 16 numre, der spænder vidt i det musikalske spektrum. Listen går fra jazz med Bud Powell til amerikansk hiphop i form af Kendrick Lamar til danske Jakob Bro og Frank Ocean.

Trackliste:

1) Bisse: “Smagsdommer” (2022)

2) Bud Powell: “Blue Pearl” (1957) 

3): Dietrich Fischer-Diskau (baryton) / Gerald Moore (klaver): “Der Lindenbaum” (fra sangkredsen Winterreise, komponeret 1827 af Franz Schubert)

4) Jakob Bro: “Philadelphia” (2003) 

5) Nick Cave: “Straight to You” (1992) 

6) Bob Dylan: “Stuck Inside of Mobile with the Memphis Blues Again” (1966)

7) CV Jørgensen: “Elisabeth” (1982)

8) Scott Walker: “The Escape” (2006)

9) Synd og Skam: ”Føles ik som at falde” (2014)

10) Kendrick Lamar: “Real” (2012) 

11) Sun Kil Moon: “Carissa” (2014)

12) Frank Ocean: “Ivy” (2016)

13) Bill Callahan: “The Sing” (2013)

14) Joni Mitchell: “Hejira” (1976) 

15) Mac Miller: “I Can See” (2020)

16) Bisse: “Fantast” (2022)

Støt ‘Rockhistorier’

De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Footer graphics