‘Rockhistorier’ har besøg af Roskilde Festival: “Det ville være kedeligt, hvis alle 182 navne spillede den samme type musik”

Foto: Kristina Pedersen

‘Rockhistorier’ har besøg af Roskilde Festival: “Det ville være kedeligt, hvis alle 182 navne spillede den samme type musik”

Klaus Lynggard og Henrik Queitsch har fået fint besøg af Roskilde Festivals booker Nikoline Skaarup og musikchef Thomas Jepsen, som giver et spændende indblik i årets program gennem en spilleliste, der favner alt fra hårdtslående elektroniske beats til nordiske, eftertænksomme toner.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Årets program på Roskilde Festival samler kunstnere fra hele 37 lande og understreger endnu en gang Roskilde Festivals ry som en af Europas mest alsidige musikfestivaler. Programmet spænder bredt med genrer som K-pop, country, hiphop, cumbia, soul, indie, highlife, folkemusik og punk – og netop de uventede musikalske møder er, ifølge gæsterne, en af festivalens største styrker.

De to rockhistorikere har fået selskab i denne uge. Roskilde Festivals booker Nikoline Skaarup og musikchef Thomas Jepsen er i studiet for at præsentere nogle af de kunstnere, som skal optræde på dette års festival.

– Det er jo det, der er så fedt ved et sted som Roskilde Festival. Der er både plads til højenergiske elektroniske beats fra en gruppe som Brutalismus 3000 til en mere afdæmpet nordisk lyd fra en gruppe som Uld, lyder det fra Nikoline Skaarup, som tilføjer, at der jo både skal være noget, der kan få en til at danse og få en ned på jorden.

– Det er jo lige netop noget af det, Roskilde Festival kan, altså få navne til landet som måske ellers ikke ville komme på de her breddegrader, tilføjer Thomas Jepsen.

Foto: Kristina Pedersen

Roskilde Festival har altid være kendt for sin brede musikprofil, og det er derfor ikke helt forkert, når flere siger, at Roskilde Festival ikke længere er en rock-festival.

– Vi er ikke kun en rock-festival eller kun en pop-festival, men det ville da også være kedeligt, hvis alle 182 navne spillede den samme type musik, griner Nikoline Skaarup.

Men selvom Nikoline Skaarup og Thomas Jepsen bruger alt deres tid på at lave et program, som favner bredt, så vil der unægteligt være noget, som man som gæst ikke har stiftet bekendtskab med før.

– Jeg syntes personligt, at det er forfriskende, at jeg ikke kender alle navnene på programmet, for jeg er jo ikke 25 år og derfor ikke længere den primære målgruppe, griner Klaus Lynggaard og tilføjer at dem, der stadig bliver skuffet over, at det ikke er Led Zeppelin, som er hovednavnet, skal måske bare udforske programmet og få horisonten udvidet. 

Hvordan man lander jobbet som henholdsvis booker og musikchef, hvilke overvejelser Nikoline Skaarup og Thomas Jepsen gør sig forud for festivalen, og hvordan de finder frem til forskellige artister, kan du høre meget mere om i denne udgave af ‘Rockhistorier’.

Støt Rockhistorier

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Spilleliste:

Jennie: ”Mantra” (Ruby, 2025)

David Byrne & Ghost Train Orchestra: ”Everybody Laughs” (Who Is the Sky? 2025)

EsDeeKid: ”4 Raws” (Rebel, 2025)

TV-2: ”Alt hun ville var at danse” (Nærmest lykkelig, 1988)

Brutalismus 3000: ”Europaträume” (Goodbye Salò-EP, 2024)

Jade: ”Unconditional” (That’s Showbiz, Baby! 2025)

Jalen Ngonda: “If You Don’t Want My Love” (Come Around and Love Me, 2023)

Los Mirlos: “La Danza del Petrolero” (Los Charapas del Oro, 2018)

Royel Otis: “Til the Morning” (Pratts and Pain – It Ain’t Over Til It Ends Edition, 2023)

Sierra Ferrell: “Dollar Bill Bar” (Trail of Flowers, 2024)

Young Miko: “Wassup” (Do Not Disturb, 2025)

Truck Violence: “Undressed You Layn’t Before” (Violence, 2025)

Angående Mig: “Sommerfugl” (Manden i mig, 2023)

Getdown Services: ”Dog Dribble” (Single, 2024)

Uld: “fra en annen virkelighet” (en annen virkelighet-EP, 2024)

Ata Kak: ”DJ” (Batakari-EP, 2025)

Madra Salach: ”Blue & Gold”  (It’s a Hell of an Age-EP, 2025)

Naïka: “Welcome to Eclesia” (Eclesia, 2026)

Grande Mahogany: “Thundercurls” (As Grande As, 2024)

Pistol Pistol Pistol: “Blå blink” (Patron premiere, 2025)

Footer graphics