Klaus Lynggaard Henrik Queitsch

‘Rockhistorier’ om The Who: Sprængte toiletter, smadrede guitarer og hadsk energi sparkede den rå britiske rockscene igang

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Rockhistorier’ om The Who: Sprængte toiletter, smadrede guitarer og hadsk energi sparkede den rå britiske rockscene igang

Eller vælg, hvor du vil lytte

Denne uges ‘Rockhistorier’ omhandler 4 drenge, der inderlige hadede hippierne og The Beatles, men alligevel formåede at beskrive deres generation, ungdomsoprøret og ungdommen helt op til punk-bølgen mange år efter.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch

The Who fremstod i årene 1964-1974 som et af de mest eksplosive og konfliktsøgende rockbands, de britiske øer indtil da havde begavet verden med. Bestående af fire ’frenemies’ fra bydelen Ealing i det vestlige London, var det fra starten det mest aggressive og mindst glamourøse orkester, der forestilles kan. Gruppens koncerter kulminerede som regel i, at gruppens guitarist og sangskriver, Pete Townshend, smadrede sit instrument, mens galningen Keith Moon splittede sit trommesæt ad. Den udsøgte bassist John Entwhistle stod stille som en statue og betragtede, mens forsanger Roger Daltrey på en god dag gav en hånd med.    

Efter en tøvende start som The High Numbers lagde The Who sig helt i toppen af den bølge af bands, som fulgte i hælene på The Beatles med en stribe uforglemmelige singler, stort set alle rockklassikere i dag. Rundet af ‘Mod’-subkulturen (uden at være deciderede mods selv) med dens fascination af tøj, speed, scootere og slagsmål, var der ikke skyggen af en klassisk kærlighedssang blandt dem. Townshend udvidede konsekvent grænserne for hvad der kunne synges i en popsang, og hans trodsigt voldsomme ”My Generation” fra ’65 anses som et forvarsel om ungdomsoprøret, 

The Who – et af de bedste livebands nogensinde – slog igennem i USA i 1967 efter en uforglemmelig optræden ved Monterey Festivalen, men selvom hippierne tog dem til sig, var kærligheden ikke gengældt. Den Woodstock Festival, som gruppen satte markant præg på i 1969, blev senere af Townshend karakteriseret som en ’hippie koncentrationslejr’.

Inspireret af sin åndelige vejleder Meher Baba kreererede han i 1969 rockoperaen Tommy, hvis uklare plot ikke forhindrede den i at blive en bragende succes – og henad vejen lidt af en møllesten om gruppens kollektive hals. Efter i 1970, at have udsendt en af alletiders fineste koncertoptagelser på ‘Live at Leeds’ lp’en og sidenhen opgivet projektet Lifehouse, hvis bedste sange samledes på mesterværket Who’s Next (1971), peakede Townshend som sangskriver med sit magnus opus – historien om Jimmy the Mod – fortalt på sangcyklussen Quadrophenia i 1973. 

Playliste:

  • 1. The High Numbers: “I’m the Face” (1964)
  • 2. “Can’t Explain” (1965)
  • 3. “My Generation” (1965)
  • 4. “The Kids Are Alright” (1965)
  • 5. “Substitute” (1966)
  • 6. “I’m a Boy” (1966)
  • 7. “Boris the Spider” (1966)
  • 8. “Pictures of Lily” (1967)
  • 9. “I Can See for Miles” (1967) 
  • 10. ”Dogs” (1968)
  • 11 & 12. “Overture”/”It’s a Boy” (1969)
  • 13. “Pinball Wizard” (1969)
  • 14. “The Seeker” (1970)
  • 15. “Magic Bus” (1970)
  • 16. “Baba O’Riley (1971)
  • 17. “Behind Blue Eyes” (1971)
  • 18. “The Real Me” (1973)
  • 21. “5:15” (1973)
  • 22. “Love, Reign o’er Me” (1973)

Støt ‘Rockhistorier

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 130 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne, men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Footer graphics