Da Paul McCartney den 10. april 1970 udsendte sin første soloplade – blot kaldet McCartney – medfulgte der i pressematerialet et udskrevet interview, hvor han udtalte, at han holdt en pause fra The Beatles, og ikke kunne forestille sig, at han og John Lennon nogensinde ville skrive sange sammen igen. Det tolkedes som opløsningen af The Beatles, hvad der udløste et ramaskrig, og med ét blev den før så elskede beatle en af klodens mest hadede mænd. Hans lavmælte debutplade blev slagtet af pressen, selvom den senere er blevet rehabiliteret som et tidligt og vellykket eksempel på lo-fi.

Det hører med til historien, at John Lennon allerede i september 1969 havde fortalt de andre tre, at han ville forlade orkesteret, efter premieren på filmen Let It Be. Men i 1970 fremstod Paul som the bad guy i folks øjne, og det tog ham mange år at genvinde publikums yndest og ikke mindst pressens goodwill.

McCartney tog sig gevaldigt sammen med efterfølgeren, mesterværket Ram, akkrediteret til Paul & Linda McCartney. Den fik dog også med grovfilen af kritikerne, men med årene har den antaget karakter af et karrierehøjdepunkt. Det samme kan ikke siges om Wild Life (1971) den første med Pauls nye gruppe Wings. Indspillet på bare syv dage led den af grel mangel på gode sange. Lidt bedre gik det med efterfølgeren Red Rose Speedway (1973), der indeholdt det sukkersøde monsterhit ”My Love”. Imens gik Wings stille og roligt hen og blev en af tidens store koncertattraktioner.

Da Paul og Linda sammen med den trofaste guitarist Denny Laine i 1973 drog til Lagos i Nigeria for at indspille Band on the Run var det uden trommeslager og leadguitarist – de kvittede Wings ugen før. For at føje spot til skade fik McCartney stjålet en taske med demoer og tekster. Trods dette skabte de tre en af 1970ernes mest elskede og populære lp’er, der gav McCartney kunstnerisk oprejsning. Med den medvind i ryggen tilføjedes nye medlemmer til bandet, der indspillede det lige så vellykkede Venus and Mars (1975) og det kunstnerisk problematiske, men kommercielt megasuccesfulde At The Speed of Sound (1976). Wings peakede karrieremæssigt i ’76 med den tredobbelte live-lp, Wings Over America.

Wings viste sig dog som et svingdørsorkester, hvor medlemmer kom og gik, så på den afdæmpede London Town (1978) var bandet atter reduceret til en trio. McCartney samlede for sidste gang en ny udgave af Wings, som i 1979 indspillede hvad der skulle blive gruppens svanesang, det new wave-inspirerede Back to the Egg. En Englandsturné samme år blev afslutningen på både Wings og et produktivt og turbulent årti for den mest succesfulde beatle.

Playlisten:

Paul McCartney: “Every Night” (McCartney, 1970)

Paul McCartney “Junk” (McCartney, 1970)

Paul & Linda McCartney: “Another Day” (Single, 1970)

Paul & Linda McCartney: “Too Many People” (Ram, 1971)

Paul & Linda McCartney: “Uncle Albert/Admiral Halsey” (Ram, 1971)

“Dear Friend” (Wild Life, 1971) “Hi, Hi, Hi” (Single, 1972)

Paul McCartney & Wings: “Live and Let Die” (Single, 1973. Fra filmen Live and Let Die)

Paul McCartney & Wings: “Little Lamb Dragonfly” (Red Rose Speedway. 1973)

Paul McCartney & Wings: “Band on the Run” (Band on the Run, 1973)

Paul McCartney & Wings: “Bluebird” (Band on the Run, 1973)

“Venus and Mars/Rockshow – Album version” (Venus and Mars, 1975)

“Spirits of Ancient Egypt” (Venus and Mars, 1975)

“The Note You Never Wrote” (Wings at the Speed of Sound, 1976)

“Letting Go – Live” (Wings Over America, 1976)

“Cafe on the Left Bank” (London Town, 1978)

“Deliver Your Children” (London Town, 1978)

“Daytime Nighttime Suffering” (B-side til “Goodnight Tonight”, 1979)

“Arrow Through Me” (Back to the Egg, 1979)