Inden Henrik Klaus Lynggard og Henrik Queitsch trykker play på ugens playliste, kommer de med en lidt kedelig nyhed. Rockhistorier skal nemlig fremover kun udkomme hver anden uge. Og ifølge de to værter passer ugens musik bestemt til dette.
“Det er et afsnit med en playliste i den melankolske ende, da det ligger i årstiden”, fortæller Henrik Queitsch.
I dette afsnit dykker de to værter nemlig ned i sange, der handler om efteråret. Det betyder også, at vi skal vidt omkring i efterårs-kartoteket. Rent tidsmæssigt spænder playlisten fra 1946 til 2022 og består af en blanding af dansk- og engelsksprogede numre. Klaus Lynggard og Henrik Queitsch har altså samlet alt godt fra årstiden, hvilket betyder, at vi blandt andet skal et smut forbi jazzens verden, og så skal der faktisk også lyttes til et instrumentalt-nummer af Trentemøller. Men selvfølgelige kommer vi heller ikke udenom en vaskeægte efterårsklassiker som ’Autumn Almanac’ med The Kinks.
En årstid med følelser
Efteråret er smukt, sørgmodigt og er ofte en metafor på en række følelser og tilstande, hvis man spørger de to værter. På den udvalgte playliste lytter de til sange, hvor efteråret blandt andet sammenlignes med livets cyklus, kærlighedsrelationer og sorgen omkring en kanariefugls død. Og så vælger Klaus Lynggaard en sang, som Henrik Queitsch aldrig har hørt før nu, nemlig ’When Fall Comes to New England’ med Cheryl Wheeler. Den er nøje udvalgt, da den beskriver en efterårs-optimisme:
”Den er alt det bedste fra efteråret, da den har en efterårs-optimisme. Du ved æblerne, der ligger og lugter på jorden. Og græsset. Det er jo en enorm stoflighed i efteråret. Sanserne får en på goddagen”, mener Klaus Lynggaard.
‘Rockhistorier’ slutter i denne uge af med et spritnyt nummer fra Girl In Red, der hedder ’October Passed Me by’, der er opfølgningen på nummeret “We Fell in Love in October” fra 2018 af selv samme kunstner.
Spilleliste
Yves Montand: “Les feuilles mortes” (1946)
Ella Fitzgerald & Louis Armstrong: “Autumn in New New York” (1957)
Dinah Washington: “September in the Rain” (1961)
John Coltrane & Johnny Hartman: “Autumn Serenade” (1963)
Simon & Garfunkel: “Leaves That Are Green” (1966)
The Kinks: “Autumn Almanac” (1967)
Sandy Denny: “Late November” (1971)
C.V. Jørgensen: “Sæsonen er slut” (1980)
Lou Reed: “September Song” (1985)
Morrissey: “November Spawned a Monster” (1990)
Tom Waits: “November” (1993)
Cheryl Wheeler: “When Fall Comes to New England” (1993)
Fiona Apple: “Pale September” (1996)
Yo La Tengo: “Autumn Sweater” (1997)
Johnny Madsen: “Nu falmer skoven trindt om land” (2003)
Amy Winehouse: “October Song”(2003)
Trentemøller: “November” (2016)
Søren Huss: “Efterår” (2017)
Iron & Wine “Autumn Town Leaves” (2018)
Girl in Red: “We Fell in Love in October” (2018)
Girl in Red: “October Passed Me By” (2022)
Støt ‘Rockhistorier’
De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.