Rockhistorier om klimakrisen: Sange om klimaet begyndte allerede med Jefferson Airplane i 1969

Jefferson Airplane i 1968. Foto: Uncredited / AP / Ritzau Scanpix

Rockhistorier om klimakrisen: Sange om klimaet begyndte allerede med Jefferson Airplane i 1969

I denne uges afsnit af ’Rockhistorier’ dykker vi ned i klimakrisens rodnet i musikhistorien. En stadigt pågående kamp, der naturligvis har sat aftryk i kunsten, hvor sangskrivere gennem årtier har forsøgt at tackle problematikken. ‘Rockhistorier’ har fundet de bedste af slagsen.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Denne uges musikhistorie tager sin begyndelse i 1962. Det var her den amerikanske forsker Rachel Carson udgav sit banebrydende værk ‘Silent Spring’, der ofte krediteres for at have inspireret fremkomsten af en global miljøbevægelse.

Der lægges ud med hippieikonerne Jefferson Airplane, der i 1969 instinktivt foregreb polernes nedsmeltning med sangen ‘Eskimo Blue Day’. Et markant udråb med sangens dengang kontroversielle brug af ordet ‘shit’ – for eksempel i linjen ”the human name doesn’t mean shit to a tree”.

”Det er her på deres femte album ‘Volunteers’, at de for alvor begynder at blive politiske. (…) Og det er vel en af de første sange, der adresserer klimaforandringer, før det egentlig var kommet på dagsordenen endnu,” fortæller Henrik Queitsch.

Herefter breder kartoteket af klimakritisk musik sig over genrerne, når de to værter bevæger sig op igennem årtierne.

Vi skal forbi soul i form af Marvin Gaye og Childish Gambino og rock fra Spirit, The Clash, Ozzy Osbourne og R.E.M. Men vi kommer også indenom hiphop med Mos Def, danske sangskrivere som Kenneth Thordal, moderne pop a la Billie Eilish og meget andet godt fra det globale terrarie.

Afslutningsvis binder spillelisten sin sløjfe med et nutidigt bidrag fra Brian Eno og hans sørgmodige ‘Who Gives a Thought’ fra 2023, som tydeligt handler om, at vi nu har overskredet tidsfristen for at vende bøtten til klodens fordel.

”Brian Eno har aldrig været rigtig eksplicit eller personlig. Han har altid været lidt kringlet. Men her er han både meget personlig og politisk. Han er simpelthen oprigtig trist over, hvordan tingenes tilstand er.”

Fælles for alle sangene er en fortvivlelse og sorg over verdenstilstanden og en ulmende vrede over slappe magthavere kloden rundt, der ikke tager seriøst fat om problemerne. Hvad de to værter til fulde tilslutter sig. 

Playliste:

Jefferson Airplane: “Eskimo Blue Day” (Volunteers, 1969)

Spirit: “Nature’s Way” (Twelve Dreams of Doctor Sardonicus, 1970)

Marvin Gaye: “Mercy Mercy Me [The Ecology] (What’s Going On, 1971)

The Beach Boys: “A Day in the Life of a Tree” (Surf’s Up, 1971)

The Clash: “London Calling” (London Calling, 1979)

Ozzy Osbourne: “Revelation [Mother Earth] (Blizzard of Ozz, 1980)

R.E.M.: “Fall on Me” (Life’s Rich Pageant, 1986)

Peter Gabriel: “Red Rain” (SO, 1986)

Mos Def: “New World Water” (Black on Both Sides, 1999)

Counting Crowes feat. Vanessa Carlton: “Big Yellow Taxi” (Hard Candy, 2002)

Beastie Boys: “It Takes Time to Build” (To the 5 Burroughs, 2004)

k.d. lang: “After the Goldrush” (Hymns of the 49th Parallel, 2004)

Kenneth Thordal: “Jorden går under i morgen” (Skåret ud i pap, 2005)

Thom Yorke: ”And It Rained All Night” (The Eraser, 2006)

Klondyke: “Fra Bagdad til Ground Zero” (Verdensmand, 2006)

Common, Malik Yusef & Kumasi feat. Aaron Fresh, Choklate & Laci Kay: “Trouble in the Water” (Various Artists: HOMEA Hip Hop Caucus album, 2014)

Childish Gambino: “Feels Like Summer” (Single, 2018)

Billie Eilish: “all the good girls go to hell” (WHEN WE ALL FALL ASLEEP, WHERE DO WE GO? 2019)

The Weather Station: “Atlantic” (Ignorance, 2021)

Brian Eno: “Who Gives a Thought” (FOREVERANDEVERNOMORE, 2023)

Værter: Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Producer: Maja Vase Kvist

Find mere om
Footer graphics