I folkeskolen var David Minerba den stille dreng i klassen, han sagde ikke meget, rakte ikke hånden op og i skolegården var han heller ikke den, som gjorde mest væsen af sig. Dog havde han et tydeligt komisk talent og en rebelsk side, som gjorde, at alle vendte hovedet og lagde mærke til ham, når han åbnede munden. Eksempelvis da han på sidste skoledag sendte et gækkebrev til sin skoleleder, hvori han skrev sin ikke særlig positive mening om hende og hendes nyindførte telefon-regler, hvorefter han kækt bad om et påskeæg.

“Jeg har et problem med autoriteter. Jeg kan ikke lide, når folk skal bestemme, og det er nok også derfor, jeg ikke så godt kan lide at gå i skole,” fortæller han.

Trods David Minerbas modstand mod skolesystemet var det på en performance-efterskole, at den nu 22-årige standupper prøvede kræfter med at stå på en scene og for første gang rigtig fandt ud af, at han var sjovere end de andre.

“Det bedste jeg ved i dag, det er at stå på en scene. Det er som om, jeg bliver til en helt anden person, og jeg kan faktisk godt lide, hvis der er noget, som hyler mig ud af den, og jeg skal improvisere,” siger han.

Et break fra den virkelige verden

Udover at skrive og optræde med stand-up har David Minerba sammen med sin ven Carl TikTok-siden dopeman_lapello. Her er det simple mål at give deres 89.000 følgere et break fra den virkelige verden og bare glemme at verden brænder, som de selv siger. En målsætning, som på mange måder bunder i Davids angst for døden.

“Jeg lider af dødsangst, og jeg føler virkelig, at jeg bedst kan beskrive og sætte ord på de svære følelser med komik. Også i mit eget hovede,” fortæller Daniel Minerba og tilføjer,

“Der, hvor jeg er i mit liv lige nu, der vil jeg bare gerne have det sjovt. Jeg ved godt, det er lidt egoistisk, men kan vi ikke lige have det grineren i en halv time og glemme at verden brænder?”

Ikke bange for at være følsom

Selvom David Minerba af nogen godt kan opfattes som en person, der er ligeglad med alt, er han især de seneste år blevet bevidst om at mærke efter og forstå, hvorfor han har så stort behov for at proklamere, at han bare gerne vil have det sjovt hele tiden. Og udover at bruge komikken til at deale med de ting han tumler med, så er han i dag ikke bange for at fortælle sine venner, når han går igennem en svær periode.

“Der er ikke noget, som er skamfuldt for mig at tale om. Hvis jeg har en dårlig dag, så fortæller jeg mine venner, hvad jeg er ked af. Det er vigtigt at kunne tale om, ellers går man rundt og får angst inde i maven,” forklarer komikeren, som heller ikke er bange for at græde.