Det siges, at alle mennesker kan spores tilbage til Afrika, og det samme gælder for de fleste populære musikgenrer. Fra hiphop til rock, soul og salsa.
Men hvordan lyder den musik, der kommer direkte fra moderlandet? Født og opvokset på det afrikanske kontinent?
Lige præcis det skal dette afsnit af ‘Musikkens Rødder’ handle om. Og vi har tre kyndige gæster med tilknytning til både Øst- og Vestafrika til at hjælpe os: Musiker Karen Mukupa, manager Denise Persson og Danmarks første kvindelige afrobeat-kunstner Felicia Baby.
De tre kvinder tager os gennem afrobeatens historie, dens udvikling og dens globale indflydelse i dag, hvor nogle af verdens mest streamede sange har direkte tilknytning til Afrika. Spænd selerne og gør klar til et vildt afsnit fyldt med power, passion og de hedeste rytmer.
Trackliste:
- Manu Dibango – Soul Makoss
- Fela Kuti – Zombie
- Burna Boy – Yé
- Sarkodie featuring Castro – Adona (Remix)
- Drake featuring WizKid & Lyla – One Dance
- Felicia Baby – Don Dada