mariah carey

‘Musikkens Rødder’: Julemusik – fra kirkeligt opråb til sukkersød bjældeklang

‘Musikkens Rødder’: Julemusik – fra kirkeligt opråb til sukkersød bjældeklang

Glem alt om nisser og marcipan. I juleafsnittet af ‘Musikkens Rødder’ tager vi på besøg hos N.F.S. Grundtvig i 1800-tallets iskolde København og hører. hvad julemusikken bød på. før vi fik Wham.

Sponsoreret af:
Musik En del af serien:

Musikkens Rødder

'Musikkens Rødder' er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger, hvilke rytmer, ord og inspirationskilder de store musikfænomener står på skuldrene af. Fra flamingo til twerking over sampling og salsa.

Julesalmer – revolutionære teologer og krigsforsoning Velkommen til dette afsnit af den musikarkæologiske podcast ‘Musikkens Rødder’. Her undersøger vi, hvilke rytmer, ord og inspirationskilder de store musikfænomener står på skuldrene af i håbet om at finde ud af, hvorfor den musik, vi alle sammen kender, lyder, som den gør. Mit navn er Le Gammeltoft, og jeg vil gerne tage dig med på en kort rejse, der begynder et sted, du kender og fører dig til steder, du ikke vidste, du ville hen. Julen er den eneste tid på året, hvor vi alle synger sammen. Men ofte ved vi faktisk slet ikke, hvad vi synger om, fordi de fleste julesalmer er skrevet for flere hundrede år siden. Mange af salmerne er derfor præget af gamle udtryk og glemte ord. Termen salme dækker over et stykke kristen poesi, der rummer stærke og passionerede henvendelser til gud. Altså poesi, der er digtet på baggrund af digterens kristne tro. Forsoning under ‘Den Store Krig’ Mange julesalmer er oversat fra udenlandske salmer og findes derfor i mange versioner. Ingemann oversatte den tyske salme ‘Stille Nacht’, der både med tekst og melodi har været inspirationen til ‘Glade jul, dejlige jul’, som den dag i dag en af vores mest kendte og brugte julesalmer. Og det at sangen var oversat til mange sprog, skulle spille en helt særlig rolle under 1. Verdenskrig, da der blev udråbt våbenhvile på fronten julenat. Flere sønderjyder, som var blevet kommanderet til at kæmpe i tyske uniformer, lå i skyttegravene på den tyske side. Da tyskerne julenat begyndte at synge ‘Stille Nacht, heilige Nacht’, kunne danskerne synge med på den danske version ‘Glade jul, dejlige jul’. Samtidig kunne englænderne høres fra den modsatte side af slagmarken. Fra deres skyttegrave sang de med på ‘Silent night, holy night’, mens franskmændene sang deres ‘Douce nuit, sainte nuit’. 2. verdenskrig tændte en nostalgisk længsel efter bedre tider blandt de udsendte soldater. Hjemsendte breve fra soldaterne inspirerede til juleklassikere som ‘I’ll Be Coming Home for Christmas’ og ‘White Christmas’. Begge sange blev populære og efterspurgte i de allierede styrkers radio under 2. verdenskrig. Efterkrigsårene blev den moderne julesangs storhedstid med nye originale udgivelser hvert år. Det religiøse og kristne budskab røg i baggrunden til fordel for temaer om længslen efter hjemmehygge foran pejsen tilsat et tvist af efterkrigstidens melankoli Moderne salmedigtere  Julemusikken lever dog stadig videre i mere traditionel salmedigter-stil. Danske Hymns From Nineveh har udgivet julepladen ‘Endurance In Christmas Time’, og særligt i kraft af forsanger Jonas Petersens kristne baggrund omfavner pladen både det religiøst højtidelige og det familiære i julen. ‘Endurance in Christmas Time’ undgår de klassiske juleeffekter som bjældeklang i omkvædet, og i stedet byder pladen på tretten smukke julesange med akustisk guitar og strygere. Pladen er et tiltrængt afbræk fra bjældeklingende julemusik, og den demonstrerer, at den højstemte skønhed, der kendetegner salmer, godt kan forenes med fortællinger om det moderne liv.
Find mere om
Footer graphics