Hjalte Aaberg er direktør for Region Hovedstaden indtil årets udgang, hvor han skal ud i det private. Dermed sættes et punktum for en lang karriere i det offentlige, der har budt på både op- og nedture. Senest har implementeringen af sundhedsvæsenets debatterede it-system, ‘Sundhedsplatformen’, bragt Hjalte Aabergs organisation i kraftig modvind.
I denne podcast fortæller han om, hvordan han gennem sine år i regionen har forsøgt at ændre kulturen til at være mindre fokuseret på fejl. Hør også om, hvordan det gik med at få nedbragt regionens 30.000 regler.