I dette afsnit har Asger besøg af Kurt Larsen.
Kurt er som bestyrelsesformand og tidligere administrerende direktør for DSV en særdeles erfaren topleder i dansk erhvervsliv. DSV er i dag en global transportvirksomhed med aktiviteter til lands, til vands og i luften. DSV, der tidligere var et macho-vognmandsfirma, har i dag slået dørene op for kompetente kvinder, der beklæder en række ledende poster i virksomheden. Kurt Larsen går ind for, at det er de faglige egenskaber og kompetencerne, der skal være afgørende for kvinders vej til direktion og bestyrelse og ikke kønnet.
Kurt Larsen ser gerne flere dygtige kvinder i erhvervslivets top, men er inderligt imod kvindekvoter i ledelsen, som vil gøre enhver kvinde i en bestyrelse til en kvotekvinde.