Den nye udgave af ‘112 For Venskaber’ bliver skudt i gang med et kærlighedsafsnit. Valentinsdag nærmer sig nemlig. Og måske kan du allerede gætte, hvem af de to værter, som har sat stort kryds i kalenderen (læs: Maria Jencel), og hvem af værterne, der ikke har (læs: Ida-Sophia).
Vi er dog ikke nået mange minutter ind i afsnittet, før Maria Jencel kommer med breaking news.
– Du skrev til mig, at du havde gået tilbage i din egen Valentines-historie og fundet noget, som faktisk ikke er så rosenrødt, som du gik og troede, siger Ida-Sophia.
– Jeg vil sige det sådan her: Den fortælling, der er bygget op omkring mig og Valentines, viser sig at være løgn. Jeg kan allerede nu give en lille cliffhanger: Pelle har fået langt mere credit, end han nogensinde skulle have haft, siger Maria Jencel.
Udover at løfte sløret for sin cliffhanger, så fortæller Maria Jencel også sine Valentins-erfaringer fra tidligere parforhold.
Værterne gennemgår også lytternes Valentins-historier, og her er der både gode og dårlige oplevelser.
En lytter har for eksempel skrevet ind, at hun har inviteret sine veninder til galentines, men de har meldt afbud fordi de MÅSKE skal være sammen med deres kæreste.
Lyt med i dagens afsnit for at finde ud af, hvad værterne synes om det.
Du må altid skrive til 112forvenskaber@heartbeats.dk, hvis du har noget på hjerte.
Har du eller din virksomhed lyst til at være med i universet, er du meget velkommen til at række ud til os på Heartbeats til en snak om, hvordan et samarbejde kunne se ud: contact@heartbeats.dk.
