Der er en lille lokalrivalisering i spil, når radioværten, Line Kirsten Nikolajsen, fra Fredericia er oppe imod fodboldspilleren, Katrine Vejsgaard Veje, der er fra den anden side af Lillebælt, Middelfart. Selvom spydighederne sidder løst, så er stemningen god i studiet, når de skal quizze i delikate Samsø-kartoftler, et keramikmuseum og det historiske slot, Koldinghus.
Der bliver også bygget bro mellem Middelfart og Fredericia, når kombattanterne quizzes i ”bridgewalking”, hvor man går over den gamle Lillebæltsbro, og det skulle eftersigende være meget bedre end i Sydney og de andre steder, hvor man kan prøve det.