Adda og Hanne er travle kvinder. De organiserer en ældreklub for alle ældre beboere i deres boligforening, sidder i bestyrelsen og er nu også i gang med at opstarte banko for alle aldre.
Men de er forbundet på mere end deres travle hverdag, for de har begge mistet deres ægtefæller og har været nødt til at opfinde deres hverdag på ny. Nu forfølger de, de ting der giver dem selv og deres medmennesker livsværdi.
Addas mand døde af en blodprop i hjernen i januar 2015. Hannes mand døde pludseligt i oktober 2016.
“Der er vores venskab blevet styrket. Og så har vi to veninder, der også er enker, og dem er vi begyndt at rejse med. Vi hjælper hinanden og kan grine sammen og græde sammen,” fortæller Adda.
Podcasten er produceret af Martha Winther.