’Almenerne’ med Tobias: ”Mit medicinstudie giver mig mening, men jeg slipper aldrig musikken”

Foto: Kristina Pedersen

’Almenerne’ med Tobias: ”Mit medicinstudie giver mig mening, men jeg slipper aldrig musikken”

Han er en studerende, der har gang i flere ting end de fleste. Han spiller fagot, er med i et prisvindende barbershop-kor, bestyrelsesformand på kollegiet, og nå ja, så studerer han også lige medicin. I dette foreløbigt sidste afsnit af podcasten ’Almenerne’ er vi i Aarhus hos Tobias Rygaard Kristiansen.

Livsstil En del af serien:

Almenerne

Vidste du, at der i Danmark er over 500.000 almene boliger? Disse boliger huser 1 million mennesker, altså en sjettedel af Danmarks befolkning, og de er spredt over alle landets kommuner.

‘Almenerne’-podcasten er en portrætserie af mennesker, der bor i almene boliger på tværs af Danmark, alder og etnicitet. Podcasten dyrker den levende samtale med og mellem mennesker, der har noget på hjerte med det formål at belyse den almene boligsektors fineste opgave: at favne alle mennesker. Unge, der skal flytte hjemmefra, ældre og børnefamilier – samt dem med særlige eller akutte boligbehov – kan få en almen bolig.

Den almene boligsektor er socialt forpligtet og udmærker sig ved at være drevet non-profit og på beboerdemokratiske principper - med andre ord: et solidt fundament for menneskelig diversitet og et blomstrende fællesskab. Dem, der udgør det fællesskab, er ‘Almenerne’.

Podcasten er sponsoreret af danmarkbolig.dk

Medicin er et af de mest læsetunge fag overhovedet. Du skal blandt andet kende alle knogler i hele kroppen – på latin. Og der er generelt så meget udenadslære, at det vil tage pippet fra de fleste. Men Tobias Rygaard Kristiansen har fundet hjem i faget. Især efter, at han oplevede et praktikophold i skadestuen. Ellers et af de steder, som ofte omtales som det måske mest travle og stressende sted på et sygehus.

”Jeg husker det supertydeligt. Jeg var i praktik i skadestuen, og jeg havde diagnosticeret en masse brækkede knogler og kigget på virkelig mange røntgenbilledet. Og jeg følte: Det kan jeg virkelig det her. Og så ringede jeg til min mor og sagde: Det her giver fundamentalt mening.”

Tobias Rygaard Kristiansen er gæst i dette foreløbigt sidste afsnit af podcasten ’Almenerne’, hvor vi besøger alle de fantastiske og særlige mennesker, der bor i alment boligbyggeri i hele Danmark. Og Tobias Rygaard har gang i så mange ting, at det føles som om han lever flere liv på en gang.

Før medicinstudiet var Tobias Rygaard Kristiansens liv egentlig mest fyldt med musik, som strømmer gennem hele hans familie.

”Jeg er med mit medicinstudie lidt et sort får i familien. For begge mine forældre er humanister. Og min bror også med en cand.mag. i dramaturgi. Så jeg er rimelig meget en udstikker i og med, at jeg læser medicin.”

I mange familier skal man gå til noget, ofte sport, men hos Tobias Rygaard Kristiansens bagland forventes det, at man spiller et instrument. Hans bror spillede violin, mens Tobias Rygaard Kristiansens selv var meget i tvivl, indtil valget på saxofonen. Det eneste problem var, at han brændende ønskede at komme på musikefterskole, og der skulle man spille et klassisk instrument. Efter flere overvejelser faldt valget på fagotten (som han også giver en smagsprøve på til sidst i podcasten).

Han havde en fantastisk tid på efterskolen, og både musikken eller et studie i japansk virkede som en karrierevej frem. Men Tobias Rygaard Kristiansen ville for meget. Og det skabte en erkendelse.

”Man kan sagtens være en stjernedygtig amatørmusiker og hygge sig med det. Og det samme med japansk. Men det kan man ikke som læge. Man kan ikke tage et par kirurgi-kurser på aftenskole og så sy i folk. Der skal man være professionel. Så den blanding, hvor jeg er professionel læge og ved siden af kan dyrke alle mine hobbyer, den foretrækker jeg,” fortæller han.

Du kan høre hele hans historie og en sang fra barbershoppen i dette afsnit af ’Almenerne’. Hør det her på siden, eller der, hvor du ellers finder dine podcasts.

Producer: Ida Frisk Carstensen

Vært: Emil Norsker

Find mere om
Footer graphics