– Imitation is the sincerest form of flattery.
Sådan lyder et engelsk ordsprog, som på dansk ville kunne oversættes til: “imitation er den største form for smiger”.
I venskaber er imitation ofte en kærlighedserklæring. Man begynder at gå med nederdel over sine bukser, fordi ens højskoleveninde gør. Måske man endda farver sit hår med henna ligesom gymnasieveninden. Men er al imitation en kompliment, eller må man godt sige fra, når ens veninder kopierer ting, som har affektionsværdi?
Lytteren bag dagens dilemma har fået lavet en tatovering til ære for sin afdøde morfar. Selvom den til forveksling kan ligne enhver anden moderne tatovering, er den tegnet af hele familien og har derfor stor betydning for lytteren.
Nu har veninden fået en lignende tatovering helt uden at snakke med lytteren om det. Men kan man overhovedet eje en tatovering, og i så fald hvor går grænsen?
– Jeg kan godt sætte mig ind i at have et eller andet, som, jeg føler, er meget personligt eller noget, jeg har opfundet, siger Ida-Sophia.
Hun fortæller, at hun især ville blive vred over, at veninden fik lavet tatoveringen bag om ryggen på lytteren.
Maria Jencel understreger, at der ikke behøver at være logik i, hvorfor man reagerer, som man gør, men at lytteren skal prøve at se problemet oppe fra.
– Man må spørge sig selv: “Mister jeg noget ved min tatovering ved, at hun får den?” Der er svaret jo nej. Den forsvinder ikke fra din arm, siger Maria Jencel.
De to værter er enige om, at lytterens følelser er helt valide.
– Om man er enig eller ej, kan man i hvert fald forstå de følelser, det kan sætte i én, siger Ida-Sophia.
Lyt med, når de to værter også taler om, hvilke podcasts de selv lytter til, og hvorvidt der er flest hjul eller døre i verden.
Har du et venskabsdilemma, som du gerne vil have, at vi vender i podcasten, så skriv en mail til os på 112forvenskaber@heartbeats.dk.
