PR-foto: Warner Bros. Pictures
Som barn af 90’erne har man næsten ikke kunne undgå Pokémon-fænomenet, der er et af historiens mest succesfulde mediefranchises: Gameboyspil, film, Pokémonkort, plakater, legetøjsfigurer, VHS-bånd med optagne afsnit og meget andet. Min generation og jeg var med på dillen og jagtede indædt de famøse ’pocket monsters’.
Pokémon kom til Europa i 1999 med gameboy-spillene ’Pokémon Red’ og ’Pokémon Blue’. Her jagtede man Pokémoner i Kanto-regionen sammen med sin Charmander, Squirtle eller Bulbasaur – alt efter hvilken start-Pokémon man valgte. Senere kom spillet ‘Pokémon Yellow’, hvor man havde den højt elskede Pikachu-figur som start-Pokémon.
Mens man jagtede og fangede Pokémoner, kunne man vinde badges ved at slå de forskellige ’Gym Leaders’. Et badge var et særligt adgangsgivende emblem, man fik ved at slå den lokale ’Gym Leader’, der var en særlig prestigefuld pokémontræner. Når man havde vundet otte badges, kunne man prøve lykken i Pokémonligaen, hvor man skulle kæmpe mod andre håbefulde trænere om at blive ’Pokémon mester’ – altså den stærkeste pokémontræner. Efter at være blevet ’Pokémon mester’ kunne man forsøge at fange den legendariske Pokémon, Mewtwo. Selvom der er blevet udgivet en lang række forskellige spil, er mange af spillene netop bygget op på den måde.
Var man ikke selv den store Pokémontræner, kunne man nøjes med at følge Ash Ketchum drage ud på livets vej på tv eller film – og vil man gerne gense gamle Pokémonafsnit, kan de for øvrigt findes på Netflix.
Pokémon Go
Siden Pokémon Red & Blue-spillene udkom, er der kommet en masse nye generationer af spil samt reviderede genudgivelser af de klassiske Pokémonspil. Med ordet ‘generation’ mener man nye spil, hvor en ny region fyldt med nye og farverige Pokémoner blev introduceret.
I 2016 nytænkte Nintendo konceptet og udgav det vildt populære Pokémon Go. Pokémon Go var et smartphonespil, hvor man kunne gå rundt med sin mobiltelefon og fange Pokémoner ude i den virkelig verden. Pludselig indtog pokémontrænerne Danmark bogstaveligt talt, og universets vedholdende popularitet blev tydeligt for enhver. Siden udgivelsen i 2016 er Pokémon Go blevet downloadet 850 millioner gange.
Selvom Pokémon Go var en kæmpe succes, har det ikke fået Nintendo til at stoppe med at udvikle Pokémonspil til deres egne spillekonsoller. Seneste kom ’Pokémon: Let’s Go, Pikachu!’ og ’Pokémon: Let’s Go, Eevee!’ i 2018, der netop var et remake af den første spil-generation. Næste generation af Pokémonspil, ’Pokémon Sword’ og ’Shield’, er allerede planlagt og udkommer senere i år.
Pokémon: Detective Pikachu
Nu vender Pokémon universet så tilbage til det store lærred med filmen ‘Pokémon: Detective Pikachu’, der har premiere 9. maj. I modsætningen til tidligere Pokémonfilm, er det her den første, hvor Pokémon løber rundt ude i virkeligheden. Filmen kombinerer nemlig live action med animation, hvilket betyder, at vi får lov til at se Pokémoner i nye og virkelighedsnære omgivelser.
I filmen møder vi den 21-årige Tim (Justice Smith), der efterforsker sin far, privatdetektiven Harry Goodmans, mystiske forsvinden. Historien foregår i Ryme City, hvor mennesker og Pokémon lever side om side. Undervejs møder han den koffeinafhængige Pokémon med hukommelsestab, Detektiv Pikachu (Ryan Reynolds), der var Harrys makker og Pokémon. Da de opdager, at Tim forstår, hvad Pikachu siger, slår de sig sammen for at opklare mysteriet, på trods af Tim ellers slet ikke vil være pokémontræner. På deres færd afslører de en sammensværgelse, der kan bringe hele Pokémon-universet i fare.
Jokes og daddy issues
Filmen er baseret på et videospil fra 2016 af samme navn, og særligt Ryan Reynolds, der lægger stemme til den bedårende Detektiv Pikachu, stjæler fokus. Han nærmest joker sig igennem filmen, som netop takket være Ryan Reynolds leveringer indeholder en række underholdende replikker. Det er et af filmens lyspunkter. Særligt metaøjeblikket, hvor detektiv Pikachu synger den kendte og elskede Pokémon-temasang, er ret underholdende og er en fin hilsen til de mange fans.
Desværre er handlingen også ret forudsigelig. Tims problematiske far-relation er uoriginal, og filmen har generelt set en del plothuller, der bliver hoppet hurtigt henover. Filmen kommer næppe til at tiltrække nye fans, men det er vel heller ikke det, den skal.
Filmen henvender sig til et yngre publikum og de allerede etablerede fans. Så hvis du siden 90’erne har gået og overvejet at give Pokémon-universet en chance, er det formentligt ikke med den her film, du bliver fanget af verdenen med de røde-hvide Pokéballs.
Men ligner de så?
Noget helt afgørende for filmen (og fansene ikke mindst) er selvfølgelig, om Pokémonerne ligner sig selv. Da traileren kom, skabte det stor debat på de sociale medier, at den lyserøde, syngende Pokémon Jigglypuff havde fået pels.
Men generelt må man sige, at Pokémonerne er vellignende. Særligt Pikachu er meget genkendelig på trods af sin ellers fine detektivhat.
Pokémoner i fokus
Elsker man Pokémon-universet, vil man sætte pris på, hvordan det troværdigt er blevet flyttet ud af Gameboys og andre spil og ind i et spillefilms-format. Filmen byder nemlig på en række glædelige gensyn. Og her er det centrale Pokémonerne. Det er Pokémonernes film.
Som fan sidder man og tænker over, hvilke Pokémoner der er sluppet igennem filmens nåleøje, om deres adfærd er troværdig sammenlignet med spillene og serierne, og slutteligt om Pokémonerne ligner sig selv? De to sidste spørgsmål kan heldigvis besvares med et ja. Så har man en allerede etableret kærlighed til Pokémon-universet, kan man trygt gå ind og se filmen. Om ikke andet så for at høre Ryan Reynolds mange jokes.
