Foto: Mario Entero / Nordisk Film

Hvad vil det sige at være et godt menneske?

Den norske filminstruktør Maria Sødahl debuterer på dansk med det stærke og tankevækkende drama ‘Paradis’, der sætter den vestlige velfærd i skarp kontrast til flygtningekrisen.

Den norske filminstruktør Maria Sødahl debuterer på dansk med det stærke og tankevækkende drama ‘Paradis’, der sætter den vestlige velfærd i skarp kontrast til flygtningekrisen.

Danica Curcic og Esben Smed spiller ægteparret Mikkel og Louise, der tager på ferie til Gran Canaria for at slappe af med deres to døtre, men i stedet havner midt i en voldsom flygtningekrise.

Ikke mindst et personligt og ganske dramatisk møde med afghanske Ahmad tvinger dem til at konfrontere deres egne grænser for, hvor langt de er villige til at gå for at hjælpe – og for at føle sig som “de gode”.

‘Paradis’ udstiller på fornemste vis, hvad der sker, når man som selverklæret godt, men privilegeret menneske møder ægte armod.

Alle de modsatrettede følelser – fra ønsket om at hjælpe, fordi man kan, til trangen til at lukke øjnene, fordi det er for voldsomt, og afmagten er for stor – melder sig.

Det hele fortalt befriende uden løftede pegefingre, men med ærlig ligefremhed og to altdominerende og meget vigtige spørgsmål:

Hvad vil det sige at være et godt menneske? Og hvad ville du selv gøre, hvis du var i Mikkel og Louises sko?

Footer graphics