Morgenbeats: Er vi klar til at spise som i fattigfirserne?

Skal vi til at rulle hele den danske madrevolution tilbage og leve sparsommeligt som i 1980’erne? Med fødevare- og brændstofkrise kan det hurtigt blive nødvendigt. Morgenbeats forsøger at spise brød til.

Ane Cortzen: Derfor blev en hel klode rystet af en enkelt lussing

Der sker uhyrlige forbrydelser mod menneskeheden dagligt over alt på kloden, og alligevel bliver mange mennesker mere påvirket af en lussing til Oscar-showet eller Christian Eriksens comeback i Parken. Det er den nære begivenhed, der viser os den store afgrund, der hele tiden lurer.

Klumme: Kroppens urørlighed gør os stumme

Vi vægrer os mod at tale om kosmetisk kirurgi, fordi det er blevet dårlig stil at have en mening om andre menneskers udseende. Men vi er nødt til at tage snakken.

Ligesom min mor håber jeg ikke, at der kommer krig i Ukraine

Da Veronica Magaard voksede op i Danmark, var hun ofte flov over morens ukrainske accent og forkærlighed for hjemlandets egnsretter. Men nu forstår og værdsætter hun, at moren introducerede hende for den verden, der nu er truet af krig og ødelæggelse.

Klumme: Bag skærmen er jeg en fandens klog karl

Spiller du altid med åbne kort på de sociale medier? Eller får du også indimellem signaleret, at du ved mere, er mere belæst, berejst og generelt bare er federe, end du egentlig er?

Vi ved alarmerende lidt om ludomani

De penge, der bruges til behandling af spilafhængighed, er såkaldte ”skadestuepenge”. Det vil sige, at samfundet først punger ud, når skaden er sket. I stedet burde vi bruge langt flere penge på forskning, der kunne gøre alle klogere på både forebyggelse og behandling. Det skriver Thomas Stokholm, der har lavet en podcastserie om sin egen søns spildjævel, i dette indlæg.

Kan vi mon hengive os til livet igen?

Farvel til mundbind, afstand, smitteangst og samfundskritisk sygdom. Men kan vi lære igen at være sociale væsner, der mødes i musikken og det fysiske?

Klumme: Vi skal tale med hinanden, når vores børn vælter

Det er hårdt at være forælder til et barn eller en ung, som har det skidt. Men selv om det kommer til at fylde hele vores verden, er det ofte noget, vi holder for os selv. Det mener journalist og forfatter Tea Sletved.