22-årige Cedaz synes, han er en rigtig god fyr.
For omkring otte måneder siden kørte han rundt i sin Tesla i New Hampshire i USA, da han så en hjemløs fyr på gaden uden sko. Cedaz stoppede og gav fyren et par sko, et par splinternye og kridhvide Nike, som den hjemløse tog på med det samme.
“Jeg er bare sådan en god person,” siger Cedaz til det kamera, der filmer ham, da han sætter sig tilbage i bilen.
Man behøver ikke særlig meget retorisk sans for at fornemme, hvor tyk ironien er i den sætning. Man behøver blot at have set de foregående syv minutter af hans video, som i skrivende stund er blevet set knap 800.000 gange på YouTube.
I videoen, som har titlen ‘I Returned FAKE Nike Shoes To Nike’, begår Cedaz, hvis rigtige navn er Eben Fox, nemlig en åbenlys kriminel handling: Han går ind i en Nike-butik og returnerer et par Nike-sko, som han har købt, men skoene i skoæsken har han byttet ud med nogle falske. De er købt af en kinesisk producent på et af verdens mest populære kopivare-sites, PandaBuy.
Derfor har Cedaz det, han nok selv ville kalde “noieren på”, men ekspedienten kan ikke se, at skoene er falske, og så kan Cedaz forlade butikken med en fortjeneste på 100 dollars. De falske sko kostede nemlig 10 dollars, mens de ægte kostede ham 110 dollars. Hans pointe er imidlertid ikke at tjene penge på sit lille fupnummer, men derimod at vise sine mere end 60.000 faste abonnenter på YouTube, at falske sko, eller bare fakes, som de kaldes, er så gode som den ægte vare. Selv ekspedienterne i Nike-forretningen kan ikke se forskel.
Den slags information er ikke bare en god nyhed, hvis man er en ung fyr med for få lommepenge til at købe mærkevaretøj for, det er en decideret åbenbaring, hvilket sjovt nok har fået PandaBuys succes til at eksplodere. Hvorfor bruge alle sine penge på ægte sneakers, når man kan få 10 forskellige til samme pris og kvalitet?
For Cedaz’ følgere er det en no brainer at benytte sig af PandaBuy, og derfor bliver de glade, når han giver dem links med rabatkoder, så de kan få et-to-tre nye outfits endnu billigere.
Ikke overraskende synes Nike ikke, at Cedaz er en rigtig god fyr. Derfor lagde de i december sag an mod ham og en anden prominent content creator, Nicholas Tuinenburg, fra den såkaldte rep scene, hvor man køber, tester og anbefaler kinesiske replikaer af ægte sneakers fra store internationale mærker som for eksempel Nike.
Og for under en måned siden var Nike igen ude med den juridiske rive. Sammen med 15 andre brands lagde de sag an mod PandaBuy, hvilket i april førte til en nu meget omtalt razzia anført af mere end 200 betjente fra de kinesiske myndigheder.
Razziaen fandt sted flere steder, hvor PandaBuy har aktiviter, herunder også i deres hovedkvarter i byen Hangzhou. Samlet set har myndighederne grebet ind i varehuse, der størrelsesmæssigt svarer til tyve fodboldstadioner.
Det betyder nu, at websitet er nede, ude af drift og får kunstigt åndedræt af nogle chatbots, der forsøger at gyde olie på de oprørte vande blandt kunderne.
Flere millioner pakker er blevet indefrosset, varer er konfiskeret, og rundt om i hele verden sidder der lige nu teenagedrenge og krydser fingre for, at lige præcis deres pakke med falske sneakers på mirakuløs vis alligevel dukker om med posten.
Som en bruger med navnet CSmith200001 udtrykte sig på Reddit oven på nyheden om razziaen:
“Jeg har 42 items i mit varehus, hvoraf meget er Lego og sko. Det her smerter mig at læse, men jeg må acceptere, at nogle gange er ting for gode til at være sande.”
Shein for fakes
PandaBuy har nu aldrig udgivet sig for at være sand, og handler man der, ved man godt, at varerne ikke er ægte. Deres forretningsmodel har siden starten i 2017 været at agere mellemmand mellem vestlige kunder og kinesiske kopi-producenter, og selvom de slet ikke er de første til at gøre netop det, har deres succes oversteget alle tidligere platforme som for eksempel HagoBuy og WegoBuy. Simpelthen fordi deres website er bedre og mere brugervenligt.
Har man først oprettet en bruger, er det let at bestille et par falske designervarer hjem med blot et par kliks. Oveni kommer så fragten, og det får tilsyneladende mange til at lave større bestillinger med flere varer, end de havde brug for i udgangspunktet.
Tendensen gælder ikke kun køb af kopivarer, noget tyder på, at danskerne bare elsker kinesiske produkter. For nylig kom det frem, at den kinesiske webshop Temu, hvor du kan få, ja, alt, fra tøj til køkkenudstyr og briller og kameraudstyr, er den tredjemest populære webshop efter Zalando og Matas. Og samme billede ses i Norge, hvilket fik deres miljøminister til at råde folk til at stoppe med at handle der, fordi kvaliteten er for lav, og det bidrager til overproduktion. Sitet er blevet kaldt “Wish på steroider”, fordi deres varer er meget billige, og det gør det samtidig nemt at leve op til deres slogan: ‘Shop like a billionaire’. Hvem vil ikke det?
PandaBuys kunder vil i hvert fald gerne. På YouTube og TikTok findes der utallige videoer af såkaldte “hauls”, hvor unge fyre unboxer en kinesisk pakke fuld af sneakers, designer-t-shirts og alt muligt skrammel. Der findes ikke officielle tal på, hvor mange besøgende PandaBuy har, men flere estimerer, at tallet ligger over 20 millioner om måneden. Formuleret mere ligetil: PandaBuy er Shein bare med fakes.
Hvorfor er det her interessant? Har unge mennesker ikke altid skidt højt og helligt på mærkevarers autenticitet? Jo, det har de formentlig, men det nye er, at man nu kan sidde og klikke falsk design hjem fra sin iPhone.
Tidligere kunne man måske være heldig at komme forbi et marked med kopivarer på en ferie, men på internettet er der altid ferie. Og selvom du ikke har særlig mange penge, forvandles du på PandaBuy til en købestærk forbruger, fordi prisen på dine varer kun udgør en brøkdel af normalen.
PandaBuys store succes blandt unge bryder samtidig med den fortælling, der lige nu florerer om den klimabevidste unge generation, der går i vintage-butikker og helst handler second hand. Ikke at det er en falsk fortælling, men der findes samtidig et segment af endnu yngre mennesker, som har et forbrug af en helt anden karakter.
“De unge mener, at vi skal gøre meget mere for at redde klimaet. Men det er samtidig de unge, som sviner mest og køber mest skrammel. Det er et paradoks og et udtryk for dobbeltmoral,” sagde Louise Byg Kongsholm, der er direktør i Pej Gruppen, der analyserer forbrugertendenser, i marts til JyllandsPosten.
Omkring en fjerdedel (26%) af folk i alderen 15-24 har ifølge EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) købt mindst ét falsk produkt online i løbet af det seneste år. I Danmark har 29 procent af dem gjort det bevidst.
”Det er et kæmpestort problem. For det første er handlen med kopivarer meget omfattende. Derudover har den mange skadelige konsekvenser for både forbrugerne og for vores erhvervsliv, som mister store indtægter på grund af handlen med kopivarer, ” siger Barbara Suhr-Jessen, sektionschef hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Hun peger på, at flere rapporter har undersøgt de problemer, der er forbundet med handlen med kopivarer i EU. Alene på det danske marked går erhvervslivet glip af flere milliarder kroner om året, samtidig med at det koster arbejdspladser.
”Det kan være ødelæggende for danske virksomheder og ikke mindst de små virksomheder. For eksempel var en lille dansk virksomhed, som solgte designerure, truet på sin overlevelse, fordi markedet var så oversvømmet med forfalskninger af urene, at forhandlerne tøvede med at aftage de ægte ure”, siger hun.
Ifølge en rapport fra EUIPO kostede handlen med kopivarer den europæiske tøjindustri 160.000 arbejdspladser i perioden mellem 2018 og 2021.
Men for forbrugeren er det stort set umuligt at vide, om ens nye falske Nike Air Force Ones er produceret af et barn, der arbejder solen sort syv dage om ugen i en fabrikshal uden udsugning.
Derudover er der i langt de fleste tilfælde også sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige ulemper for forbrugeren. Faktisk udgør 97 procent af alle kinesiske kopivarer ifølge en kvalitativ undersøgelse fra EUIPO en alvorlig sundhedsmæssig risiko. Langt størstedelen er tøj og legetøj, som i 80 procent af tilfældene ender hos børn. Den mest almindelige fare handler om eksponeringen af farlige kemikalier og toksiner, der kan forårsage akutte eller langvarige helbredsproblemer.
”Kopivarerne kan tit se meget tilforladelige ud på overfladen, men ofte kan de være farlige for forbrugerne,” forklarer sektionschefen og nævner en tredje, negativ konsekvens.
De kriminelle bagmænd bag handlen med kopivarer er desuden også tit involveret i andre former for alvorlig kriminalitet – fx narkohandel, menneskehandel, ulovlig våbenbesiddelse, hvidvask og skatteunddragelse.
”Som forbruger risikerer man at støtte organiseret kriminalitet, og det er jo ikke samfundsgavnligt,” siger Barbara Suhr-Jessen.
”Men handlen med kopivarer er et globalt problem, og der er ikke noget ’quick fix’. Det må bekæmpes ad mange forskellige veje og kræver både håndhævelse overfor de kriminelle bagmænd, her spiller blandt andet politi og toldmyndigheder en vigtig rolle, og så kræver det oplysning til forbrugerne.”
Mange ved ikke bedre
Så, problemerne står i kø. Men hvorfor køber Cedaz stadig sine falske sneakers? Og tilsyneladende helt uden skam i livet.
En del af svaret er, at han tjener fedt på at promovere PandaBuy til sine mange følgere på internettet, men for den almindelige køber er svaret ofte, at han eller hun ikke ved bedre. Var de bekendte med de negative indvirkninger på miljøet og på fællesskabet, svarer de, at de ville have tænkt sig om en ekstra gang.
”Vi ved, at høje priser på originalproduktet er den væsentligste bevæggrund til at købe kopivarer,” siger Barbara Suhr-Jessen.
Det afgørende er samtidig, at forbrugerne ofte er ligeglade med, om produktet er ægte eller falsk.
En af dem er YouTube-brugeren FlaxSut, der er 14 år og fra Danmark. Han har to videoer på sin kanal, hvor han blandt andet unboxer sneakers og jeans købt på PandaBuy.
“Det betyder ikke så meget for mig. Jeg går ikke op i, om det er de rigtige mærker. Jeg kan bare godt lide looket på det, jeg har købt. Jeg har kun købt ganske lidt, og det er kun til mig selv,” skriver han i et skriftligt svar til Heartbeats.
Som så mange andre hørte han om PandaBuy på YouTube og Tiktok, og hovedårsagen til, at han valgte at handle der, var, at de var billige.
“Jeg ville ikke give en formue for dyre ting. Så jeg ville prøve at se, om det var ok kvalitet,” skriver han og fortæller, at han i øvrigt er rimelig tilfreds med sine ting, og at kvaliteten er “rigtig god”.
Ikke ulovligt
Det kan virke besynderligt, at vi har en model, hvor vi på den ene side sætter høje krav til europæiske producenters produkter og arbejdsvilkår, men uden problemer kan bestille alle de kinesiske produkter, vi vil, selvom de ikke lever op til europæiske standarder. Men for den enkelte er der ikke noget juridisk galt i at købe på et site som PandaBuy. Dog har Toldstyrelsen ret til at tilbageholde varer købt uden for EU for at give rettighedshaverne mulighed for at lægge sag an mod den givne kopist.
”Det er ikke ulovligt at købe kopivarer til privat brug, men der er rigtig gode grunde til at styre udenom kopivarerne,” siger Barbara Suhr-Jessen og henviser til hjemmesiden www.jegvaelgeraegte.dk, hvor der findes gode råd til nethandel.
Blandt andet dette: ”Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også!”
Lige foreløbig kommer der dog ikke flere pakker fra PandaBuy forbi de danske toldere. Og mens chokbølgerne stadig fyger gennem mere eller mindre dedikerede brugere på Reddit og Discord efter razziaen, spekulerer og diskuterer mange i offentlige fora om, hvornår sitet kommer op at køre igen.
Spørgsmålet er, om det nogensinde sker. Måske opstår det bare under et nyt navn. Det er sket før. Måske er det her dødsstødet fra en samlet hær af eddikesure brands som Nike, der simpelthen har fået nok. Navnene på de specifikke brands er dog ikke tilgængelige, og informationerne fra PandaBuy er aldeles sparsomme.
PandaBuy er heller ikke vendt tilbage på Heartbeats’ interviewforespørgsel, men i et autogeneret svar skriver de, at de “samarbejder fuldt ud med de relevante myndigheder for at sikre, at alle vores forretningsaktiviteter overholder lovgivningen.”
Men mener de nu også det? Sådan ægte?
