Mennesker er egentlig ret utrolige. De kan vænne sig til de mest absurde ting på temmelig kort tid og lade som om, at alting er helt normalt, selvom det ret beset er unormalt og fuldstændig wack.
‘Bachelorette’ for eksempel. Man kommer sig rimelig hurtigt over, hvor vanvittigt et program det egentlig er. Det her med, at 17 mænd skal date to kvinder samtidig, er jo i bund og grund helt ude at skide.
Det er i princippet ren bukkake-dating. Men når det kommer til reality-tv, er vi allesammen fetichister. Man vænner sig til det. Og det er først, når man skal forklare sin gamle mor, hvad man egentlig ser, at man begynder at skamme sig lidt. Hvorfor vil du dog se på det, min dreng?
Det er ikke til at sige, men TV2 har på en eller anden måde lavet noget fjernsyn, der er så fascinerende, at man ikke kan kigge væk. Man må se det. Tre gange om ugen.
I år er deltagerne på Sri Lanka. Det er ikke noget, man skal gå op i, og der er ingen forklaring herpå, men solen skinner, og deltagerne har næsten ikke noget tøj på, hvilket vistnok er et dekret indenfor genren.
Det handler om Lissa og Sofie, som begge to er nogle smukke unge kvinder, der kan tale lige ud af posen. De har aldrig haft en bums, og de kan blege dit røvhul blot ved at smile bredt.
Lissa, som er fra Nørrebro, har ikke været ved numerolog, men engang været stewardesse, og nu elsker hun karaoke og at være kreativ i et køkken. Sofie er fra Odder.
For dem, der ikke kender konceptet, kan man sige, at ideen er, at de to bacheloretter skal date alle mændene på skift og simultant over en længere periode, som bliver afbrudt af ugentlige ceremonier, hvor damerne skal uddele roser til dem, de godt kan lide. For hver uge bliver der færre roser, og så snævrer feltet sig jo ligesom ind hen ad vejen.
Til sidst finder de så kærligheden med the one and only. Smukt ikke?
Det gør de bare ikke. Det hele er selvfølgelig bare en underholdende leg med hinandens følelser. For hvad var det, der skete sidste år? De to damer gik efterfølgende ud og blev kærester med nogle helt andre fyre, så det var jo sådan set rimelig skuffende.
Men mænd har som bekendt ofte en underlig selvtillid, så den slags fakta går deltagerne ikke op i.
Der er lige Lasse, en lidt særlig mand, som medgiver, at Sofie og Lissa normalt ville være helt “out of his league”, men nu prøver han alligevel.
I det første afsnit er der sådan en fantastisk præsentationsrunde, hvor alle mændene skal gå op ad en rød løber og kurtisere foran damerne med et eller andet trick, de har forberedt hjemmefra. Og det plejer at være total gakgak og fyldt med Johnny Bravo-energi.
Ikke i år. Mændene er sindige, reflekterede og rimelig… lækre.
En af dem hedder Jacob, og han har taget to muslingeskaller med, som han har fundet på stranden, og det elsker damerne.
“Ej, hvor er det vildt,” siger de i kor. “Så romantisk.”
Andreas H. på 30 har taget en globus med for at symbolisere noget med, at han har været i USA mange gange og kan lide at rejse. Det elsker de også, og Sofie synes, “det er mega fedt, at Andreas H. elsker at rejse, for jeg elsker selv at rejse.”
Nu skal jeg ikke blande mig, men det er måske lidt lavt at sætte barren dér. Det svarer jo til at sige, “jeg kan godt lide pizza og at trække vejret!” – LIGESOM RESTEN AF JORDENS BEFOLKNING.
Så var der Peter, som ville danse limbo, og med Lissas egne ord gjorde det hende lidt “varm i trussen”.
Det mest sexede var Sebastian, der kom på en hvid hest, og Anton, som tog et isbad.
Det mindst sexede var Nicolai, som havde taget bind to af en bog om tre romerske soldater med, fordi han havde oversat den. Man må aldrig tale om romerriget og sige ting som “Britannien” på første date.
En anden regel: Når alle andre løber 100 meterløb, må man ikke begynde at gå kapgang. Men det gjorde Nicolai.
Dagen efter troede begge kvinder sjovt nok, at Nicolai var Lasse, fordi de begge havde briller på og en BMI svarende til fire blegsellerier. Til første roseceremoni røg han ud.
Jeg vil heller ikke mene, at Nichlas på 34 kom specielt godt fra start. En notorisk overtænker, som var i tvivl om nærmest alt, dermed også sig selv, men alligevel var kommet frem til, at en næsepiercing var en god idé.
Det forunderlige er som altid, at kvinderne bedst kan lide de mænd, der er højest og bredest og har den dybeste stemme. Maskuline cismænd med stabile jobs i Novo eller noget med ejendomsvurdering.
Som Sofie siger: “Altså Andreas H. er jo… må man gerne sige det? Han er jo en mand.”
Omvendt kan man indvende, at der ikke er noget mere infantilt end at blive kaldt “Andreas H.”, fordi det er sådan lidt “hej, jeg går i 0. klasse-agtigt,” men okay.
Af erfaring ved vi dog også, at charmøren som type har en tendens til at arbejde sig ind.
Derfor ligger både Anton og Jacob godt i mandefeltet. Det er i hvert fald ikke første gang, de har bagt på en dame. Se bare på, hvordan Jacob blinker: Hvis man ikke har store brystmuskler, kan man altid bruge to sekunder på at blinke for at imponere.
Men apropos bryster ikke? Den der scene, hvor mændene står og træner bænkpres på 11 kvadratmeter kunstgræs uden t-shirt, var chokerende. Sikke nogle fitness-yvere, de har sig. Man forstår godt, at de to bacheloretter er en smule befippede. Eller det forstår man måske ikke alligevel, men i morgen ruller programmet igen, og hvis man må ønske sig én ting, er det, at det gerne må blive en smule mere cringe.
